Aben interviewer Nik & Jay
af Thor Frølich
<img src="http://www.abekat.net/images/nikogjay_01.jpg" alt=""Jeg skulle tegne hår på mine ben"." />
“Nik, få noget tøj på. Jeg har slugt en kuglepen”.

Abekat.net har været så heldig at sikre sig et interview med fænomenet Nik & Jay, som til vores store overraskelse ikke var en negermand ved navn Jay. Derimod er det en duo af blege knægte som synger sange og danser badut, ofte i bar overkrop. Men vi besluttede os at gennemføre interviewet alligevel.

Aben: Tak fordi I kom. Det var jo ikke lige det vi havde regnet med, men vi må få det bedste ud af det.

Nik: Tak, der. Det er pænt fly at være her, yo.

Aben: Det du lige sagde forstod jeg ikke. Nik, er du ikke sød at beholde din t-shirt på?

Nik: Hvad?

Aben: Tillykke med jeres nye single “Når et lys slukkes”. Den bliver spillet ubegribeligt meget i radioen, hvilket tyder på at visse mennesker bryder sig godt om Jeres arbejde med følelsespornografi.

Nik: Tak, der. Vi synes det for vildt er vores dybeste sang. Vi mærker smerten og det giver sangen det fede flow. Jay og jeg har gennemgået herre-meget i vores liv, så vi bruger de erfaringer i vores kunst.

Jay: I begyndelsen er proletariatets kamp mod bourgeoisiet omend ikke efter sit indhold, så efter sin form, en national kamp.

Aben: Det mener nogen.

Nik: Ja, men ikke os, vel Jay?!

De vandt ikke.
Her er de to unge kunstnere lige inden de stillede op til Falster-mesterskaberne i springgymnastik.

Aben: Hvordan forholder I jer til de delte meninger om Jer? De svage i ånden, der elsker Jeres overdrevne og flamboyante playboy-stil og så de med moderate begavelser eller over, der på ingen måde kan tåle noget som helst af det I foretager Jer.

Nik: Yo, totalt fucking jantelov, der! Vi er svedigt fresh og det er der mange som ikke kan deale med. Herre-synd for dem. Vi får al den herlige fisse. Hvis der er noget fisse der hvor vi er, så er det os der får den fisse. Hahaha. Og pengene. Som vi bruger til at iklæde os så meget deft bling at folk bare giver os endnu mere guld end al det guld vi havde forinden.

Jay: Proletariatet vil bruge sit politiske herredømme til efterhånden at fravriste bourgeoisiet al kapital, til at centralisere alle fucking produktionsinstrumenter i statens hænder, d.v.s. i hænderne på proletariatet organiseret som herskende klasse, og til at øge mængden af produktionskræfter så hurtigt som muligt.

Aben: Jeg troede aldrig jeg skulle sige det her, men Jeres samarbejde er overordentligt svært at blive klog på. Det er bedst I går igen.

Nik: Kom Jay. Lad os tage hjem til der hvor vi bor. Der har vi rødvin.

Jay: Og marmelade!

Aben: Tak fordi I kom.