Åbent brev til en postdame
af Thor Frølich
Du så nogenlunde således ud!

Du så nogenlunde således ud!

Kære Arrogante Postdame på Dragør Posthus,

Først og fremmest undskyld at jeg trængte mig på og ligefrem mødte op på dit posthus. Og så lige midt i åbningstiden! Jeg ved vi på bedste vis forsøger at undgå hinanden. Men helt undgås kan fysisk interaktion ikke, når nu Jeres primære virke er transport af molekylær post.

Da jeg om formiddagen d. 3. april i år trådte ind i køen på din arbejdsplads hvor du får penge for at arbejde var der en ældre dame og hendes (formoder jeg) barnebarn foran mig. Der var noget lusket over deres adfærd, så jeg blev ingenlunde overrasket over den spydige tone du havde anlagt i samtalen med dem. De havde jo trods alt den frækhed at forsøge på at afhente en pakke adresseret til dem. Pakken havde endog været forsøgt afleveret på deres adresse, men det passede ikke grevinden at være hjemme til at modtage den. (Hun var ikke grevinde i virkeligheden. Snarere af kedelig arbejderæt. Da jeg benyttede “grevinde”-titlen i det foregående var det for på hånlig vis at understrege at hun bestemt ikke var adelig og dermed ikke kunne forventes at vide hvordan man skal opføre sig). Da hun fik at vide at pakken ikke kunne afhentes før dagen derpå, var den rædsomme kvinde ydermere så flabet at udbede sig en genudbringning mod betaling. Magen til vulgær opførsel. Det ville du rimeligvis heller ikke høre tale om. Fnysende gik du om bagved og gjorde himmelvendte øjne (forestiller jeg mig). Du fandt storsindet hendes hæslige pakke frem og gav hende den med formaning om at hun skulle være ganske taknemlig for dette usædvanlige storsind, ord som var ganske spildt på hendes simple forstand.

Så blev det gudskelov min tur.

Jeg var fortrøstningsfuld, thi mit ærinde var purt og ingenlunde gement som den foregående kundes. Næ nej, jeg skulle blot aflevere en korrekt frankeret og adresseret pakke til forsendelse samt indløse 5 stk. udløbne statspræmieobligationer. Pakken flåede du vredt ud af mine (indrømmet) svage fingre, utvivlsomt stadig harmdirrende over sidst betjente kundes opførsel. Jeg føjede høfligt til overdragelsen af pakken, at jeg ønskede at indløse de medbragte antikverede dokumenter. Jeg fortryder stadig mit uvidende hovmod. Den skæbnesvangre dialog som fulgte kan ses i sin helhed herunder:

Post Danmarks Ansigt Udadtil: “Det kan man da ikke her. Det skal foregå på et rigtigt posthus!”

Thor: “Jeg tror ikke jeg forstår? Jeg har på internettet læst mig til, at den slags skal ske på et posthus? Derfor er jeg kommet her. På et posthus. Er dette et fantasiposthus?”

Post Danmarks Ansigt Udadtil: “Det er et basis-posthus.”

Thor: “Det var jeg ikke klar over. Ej heller ved jeg hvad det betyder”.

Post Danmarks Ansigt Udadtil: “Nå.”

Thor (tænker): “Lige om lidt fortæller hun mig, hvor jeg i stedet kan tage hen for at indløse mine statspræmieopbligationer. På et af disse virkelige posthuse. Hun skal bare lige trække ilt ind i sin krop og formulere en høflig frase.”

Post Danmarks Ansigt Udadtil: “…”

Thor: “Eeh, er du sød at fortælle mig hvor jeg kan indløse dem?”

Post Danmarks Ansigt Udadtil: “Så skal du vel til Lyongade eller Tårnby”.

Jeg stopper dialogen her fordi der, ved jeg nu, blev begået flere fejl og jeg vil gerne påpege nogle af dem. Du var selv til stede og kan måske endog huske mødet, hvis du var ved dine fulde fem. Jeg har dog grund til at tro at der kan trækkes helt op til 3 fra dine fem og at nogle af dem måske ikke er heltal men skal opgøres i brøker.

Hjem kørte jeg, fast besluttet på at give internettet en røffel for at have været så svigagtigt at lade mig tro at indløsning af udløbne statspræmieobligationer var noget man kunne gøre på et hvilket som helst gement posthus. Virkeligheden var jo tilsyneladende at den slags skal foregå på bombastiske Über-posthuse beliggende i de allerfjerneste egne af Amager! Straks efter ankomsten til min bolig fodrede jeg min Dansk Data Syndikat “Tastotron 3000″ med hulkortet svarende til http://*www.post.dk *og fik med håndsvingene dirigeret hjemmesiden for Dragør Posthus frem på oscilloskopet. Og der på stod. At man. I allerhøjeste grad. KAN (og bør) INDLØSE UDLØBNE PRÆMIEOBLIGATIONER PÅ DRAGØR POSTHUS.

Ser man det?!

Ja, man gør. Jeg fór op på min cykel og lod retfærdets harme drive mig i høj fart mod posthuset igen. Resten er, som man siger når man ikke gider skrive mere, historie. Så vidt vides lykkedes det mig at holde en nogenlunde sober tone, selvom jeg ganske havde lyst til at bruge perfide gloser. Såsom “komplet værdiløse rædsel”. Du lod mig da også vide at du allernådigst ville gøre en undtagelse og indløse mine kulørte papirlapper.

Ih, tusinde tak, Post Kejserinde (se tidligere brug af titler).

Forresten. Når en kunde i din forretning benytter én klage til at fremføre en anden, så bør du håndtere dem begge. Jeg får stadig post til husets forhenværende(!) beboer og det er ikke, jeg gentager, ikke, en “sag mellem mig og Jeres distribution”. Det er lige præcis en sag mellem mig og Post Danmarks repræsentant foran mig. Så kan du jo selv gætte hvem det er. Her er lidt hjælp: DET ER DIG, din uduelige blindgyde! Men jeg har jo også kun skrevet adskillige skriftlige klager til distributionen, så hvordan kan man regne med at de skulle kende til problemet.

De Kærligste Hilsner og Et Inderligt Håb Om Aldrig at Skulle Have Med Dig at Gøre Igen,

Thor Frølich
St. Magleby Strandvej 47 (hvor der KUN bor mennesker der deler mit efternavn)
2791 Dragør