Affentanz
af Lars Thorsen

Det måtte jo ske – vi så det komme allerede for et helt år siden – 2006 har sunket sine ubarmhjertige, olieblanke stålkløer dybt i vort nøgne forsvarsløse kød. Efter et kort tovtrækkeri har Totusinde-og-fem-års falken mødigt og nødigt trukket sit blodige næb ud af vores skræv, og overgivet os til sin grusomme lillebroder. Blodet flyder frisk fra den unge høgs greb, mens skorper størkner hvor den gamle fugl har sluppet. 2005 er forfløjen med den sidste rest af vores værdighed og en pæn luns af det højre lår. Vi ved allerede hvad vi har at vente os – for vi har set det så mange gange før, som vore forfædre så det før os.

Smyg!
Se selv: Lækkert hår, Smuk krop, Ungdommelighed.

Verden ejes af de nyligst tilkomne: de klejne, dem fra de små klasser, rotteungerne. Hånligt spankulerer de om bevidste om deres overlegenhed og overherredømme. Uden anstand eller mådehold giver de hånt om love, regler, traditioner og værdier. Vi kryber for deres fødder og tilbeder hvad de har, som vi har mistet. Men hvilke kvaliteter har de? Hvad har de at tilbyde udover lækkert hår, smukke kroppe og ungdommelighed? Verden og Fremtiden tilhører børnene og de unge! Det er for sent at standse dem nu, for deres magt og arveret er unægtelig – ligesom vores var før dem.

Det er det ikke!
Her er der hår. Om resten er noget kan diskuteres!

Men skal det virkelig være sådan? Ville det ikke være bedre, og mere retfærdigt, hvis hersker-retten: riget, magten og æren lå hos os? Os der ved bedre. Os der er vokset op i en verden der ikke var perfekt og vidunderlig som den er nu, hvor Godt og Ondt var noget man læste om i tegneserier, ikke politiske partier. Kan moralens død og sædernes forfald forhindres? Eller i hvert fald vendes til at tjene vores, og eventuelt resten af verdens, bedste..?

Kan håret monstro transplanteres? Ungdommeligheden aftappes og transfusioneres? De smukke kroppe må da i det mindste kunne bruges til noget. Eller er naturens gang og tingenes forløb virkelig at foretrække? Personligt rager det mig en høstblomst – og sådan én er svær at få fingre i på denne tid af året – verden går uden tvivl under uden min hjælp. Og de lidelser der venter os når der er vokset skorper over 2006, og 2005 bare er arvæv i skridtet, får vi først glæde af om et år.