Alt for tæt på Las Vegas
af Brian Mørk

Det er ikke kun Victor Borge, den musikalske Jøde, eller den unge Frølich, den dansende Inuit, der kan tage til den nye verden og spankulere rundt med gammeleuropæisk kolonialstolthed i årene. Sammen med blodet som de også har i årene.
Bortset fra Victor Borge som ikke har, fordi han er død.
Medmindre dine hobbyer indebærer ting som festlig Jihad og at stikke ild på stribede flag, så kan du sikkert også.
Jeg kunne. Og jeg gjorde. Stort. (Nej, jeg gjorde ikke stort. Jo det gjorde jeg også men… glem det.).
Amerikas Forenede Stater er måske de største forenede stater i verden. De er ihvertfald de allermest amerikanske af alle stater.
Det betyder at man som en lovlig fremmed i deres land, mig eller f.eks. Sting, bliver overvældet af præcis hvor amerikansk det hele er. Det hele!
Jeg drog, heltemodigt som en polarforsker, heltemodigt til det mest amerikanske sted på kloden, kapitalismens Meccha, det kulturelle vacuum, Las Vegas.

Man kan koge vand med den.
Av av av. Varm!

Heden
Når solen skinner i Danmark så er den kun på høfligt visit, den tager nemlig altid tilbage til Las Vegas hvor den bor med sin kone og tre børn.
Derfor er der ret varmt.
Asfalten på gaderne er blandet op med diamanter for ikke at smelte i solens vrede. Det lyder dyrt, men de har så mange diamanter i Las Vegas at de ikke engang er deres egen vægt værd i guld.
Er man, som jeg, humanoid af fysiognomi, så gør man klogest i at dække sin krop med afrikanere. De tåler nemlig solens angreb langt bedre end blegansigter. Arisk menneskehud bliver på få fatale minutter forvandlet til en sydende skorpe af kræft og de lokale barrikaderer sig da også indendørs i enorme glasborge fyld med is og kølige briser i samme sekund ildkæmpen anes i horisonten.

Nej, de gør ikke. Det er urealistisk.
I Las Vegas spiller selv husdyr om penge.

Hazard
Der findes ikke indfødte i Las Vegas. Alle kommer andre steder fra. Og de kommer for at smide deres valuta ned i et sort hul.
Det lyder sært for kultiverede mennesker, men i primitive samfund er det ganske normalt at man ofrer sine værdigenstande for at få et bedre liv af guderne. Vi avancerede europæere holdt dog op med den slags pjat i jernalderen da vi opdagede at det ikke virkede og at man istedet pludselig stod ganske fattigere end før.
Byen domineres af enorme templer som missionerer aggresivt for at lokke nye troende til. Ved hjælp af blinkende neon og apokalyptisk larm, hypnotiserer de uskyldige forbipasserende til at entre og ofre ved deres roterende altre.
Den eneste beskyttelse er at straks stikke sine ører og øjne ud med det samme man ankommer til byen.

De lugter af kokos. Tro mig.
De slås om hvem af dem der skal danse ovenpå dig.

Pigebørn
Da de fleste amerikanske kvinder er bygget som en hyldest til kandiseret friture, er der en naturlig trang til at kigge og røre på noget kønnere og mere feminint.
Det kan man lukrere på i Las Vegas. I små kolonier uden for byen har man gennet kønne, raske, smidige og imødekommende pigebørn sammen i halvmørke gæsthuse.
Her lærer man dem en dans der hedder ”at parre sig” og den dans udfører de på betalende gæster. Da Las Vegas er opulent, forførende og falsk har man valgt at fremavle piger der passer til miljøet.
Disse piger ligner ikke de piger man finder andre steder. Kun i fantasien.
De er sunde og legesyge individer som man har forbedret med den nyeste og allermest sexede kybernetik.
Enorme jakkesætklædte eunukslaver fra afrika passer på pigernes ve og vel, og kan en fyrig ung mand ikke styre sine brusende hormoner, så fyldes han med vold og smerte og pakkes sammen i en lille æske og graves ned i Nevadas øde ørken.
Har man ikke hele sin børneopsparing med til et af disse gentleman’s etablissementer så bliv væk.
Det vil ende i sorg.

Derudover er amerikanerne tykke som få og kører i for store biler, men det har Globetrotter Frølich allerede tidligere afsløret i en af hans mange episke rejsefortælinger.