Amen-nammenam!
af Brian Mørk

Hvem var Noah?
Noah var en af hovedpersonerne i sort/hvid udgaven af Biblen.
En langskægget gammel mand der havde fået den ordre fra gud at han skulle bygge en ordentlig skude af en båd (ark). Og helst hurtigst muligt, da vejrudsigten bød på nedbør i 40 dage og 40 nætter (40 døgn).

Det lød som følger:

Gud: ”Noah byg en ark!”
Noah: ”Okedokey.”

Da den oprindelige Vorherre var en hævngerrig og voldelig gud med en virkelig kort lunte sagde Noah ham ikke trods imod. Han byggede straks arken og fyldte den med to af hver slags dyr. For det var han også blevet ”opfordret” til.
Noah skyndte sig derfor ud for at opdage Australien, Amerikaerne og Papua Ny Guinea for også at samle dyrene derfra. Det var hårdt arbejde og tog mange slidsomme uger, da de var til fods (Arken var ikke færdig endnu).

Mand over bord!!
På dyrene kan vi se at vi er i Afrika. På menneskene kan man se at det er vi ikke.

Endelig havde han samlet to af hvert slags dyr. En han og en hun af hver art. Bortset fra bladlusene hvoraf han kun behøvede en enkelt. De formerer sig aseksuelt (Den kristne favorit).
Med sig havde han også mad til alle dyrene, for rejsen ville være lang (tid).
Der var dejlig icebergsalat og cherrytomater til kaninerne og skildpadderne, lækker havre og hø til hestene og zebraerne, frisk frugt og rosiner til orangutangerne og tapirerne og bambus til pandaerne og kun til pandaerne.
Men hov!
Hvad med løverne, ulvene, jærvene, rævene, ørnene, ilderne, pumaerne, slangerne, tigrene, isbjørnene, gribbene, de tasmanske pungdjævle, mårerne, komodovaranerne, fennekerne, geparderne, hyænerne, minkene, pungulvene, stinkdyrene, edderkopperne, leoparderne, gekkoerne, glenterne, uglerne, losserne, dingoerne, elgene, muldvarpene, rottweilerne, jaguarene, falkene, vaskebjørnene, sjakalerne, fossaerne, lemurerne, lækattene, høgene, lassierne og jeg kunne blive ved… grævlingene for eksempel!
Hvad med alle dem? Hvad levede de af på den lange tur? Kærlighed og håb til Herren (you want fries with that?)?
Kød, hører jeg dig råbe selvsikkert som var du en Poul Thomsen eller en Doktor Lieberkind.
Men jeg byder dig trods og spørger, hvordan!?
Frisk kød har det med at blive til forvandlet til ufrisk kød på ingen tid. Og fra ufrisk kød til væmmelig blæver på endnu kortere tid. Og fra væmmelig blæver til shawarma endnu hurtigere end det.
Rovdyr spiser som bekendt ikke shawarma. Kun meget fulde rovdyr på vej hjem fra byen.
Denne process er kendt som kødets forfald og kan bevidnes ved at kigge på sig selv i spejlet mens man ældes.
Det er muligt at gud har tænkt på alt, men han undlod at give Noah en hellig kummefryser med på rejsen. Ejheller konserves eller vacuumpakker kunne han gøre brug af den stakkels tømrer/sømand/falckredder/dyrepasser/bibelske figur.
Og da arken stødte på grund og alle dyrene blev sluppet løs. Hvad da?
Hvad levede rovdyrene så af de første mange årtier før der var kommet nye bestande af kødfulde fødedyr de kunne jage (som set på Discovery Channel)?

Kødtøj. Varmer og smager godt.
Ha ha, vi skal bruge mere kød end det, små venner.

En gåde ikke ulig sphinxens vil blive løst af undertegnedes klippefaste teori.
Rovdyrene på arken levede af en dejlig og proteinrig diæt der så ud som følger:
Enhjørninger, nisser, afskyelige snemænd, dinosaurusser, sphinxer, jætter, alfer, flere afskyelige snemænd, griffer, trolde, dodoer, orker, hobbitter, lygtemænd, pegasusser (pegasi), sasquatcher (afskyelige snemænd), dværge, engle og tandfeer*.

Det forklarer ganske udmærket manglen på netop de dyreracer i vores nuværende verden, og samtidig beviser det at historien om Noahs Ark, som den fremstår i biblen, er mulig omend bimlende usandsynlig.
Biblen er fyldt til renden med den slags historier. Historier der ved første ørekast(?) lyder som fordrukkent sludder, men som viser sig at være ganske mulige når man tænker lidt nærmere over dem (og er gal som en kviksølvoholiker).
Læs hele biblen, istedet for bare at spole frem og tilbage til der kommer en lesbisk scene. Man kan nemlig lære så uendeligt meget om ting der aldrig er sket, hvis blot man er åben. Åben og fløjtende naiv.

*Før i tiden fandtes der også både næsefeer og øjenfeer, men dem har vi heldigvis fået bugt med, de sataner.