Av av, gør noget! Nogen kunne jo komme til skade!
af Thor Frølich

Sidste uges tragedie var et hårdt slag for hele Danmark. Ikke kun for den stakkel det gik ud over. Tænk, hvis det var dig det skete for næste gang. For det kunne det ligeså godt have været – vær vis på det! Bortset fra at du sansynligvis ikke er en komplet uduelig tåbe, som gladelig gør alt hvad der står i din magt for at komme til skade, naturligvis. Men det er detaljer.

Utroligt at der skulle gå så lang tid før der blev taget affære. For eksperter såvel som lægmænd har det lige fra begyndelsen været tydeligt at PostDanmarks store røde postkasser var rene dødsfælder. Og i kølvandet på sidste uges ulykke hvor en lettere beruset student ved navn Karsten Larsen Juhl Carsten løber mod en postkasse og falder på halen, bliver der nu gjort noget. Karsten slog ikke hul på bukserne forgæves, men de psykiske mén slipper han næppe nogensinde for.

Tilbage i Helvede, blodtørstige satan!
Du har krævet dit sidste offer, postopsamlende metaldræber!

Men nu skal det altså være slut med at kunne komme slemt til skade, når man i høj fart, fuld som en allike, løber hovedkuls mod PostDanmarks infrastruktur. Alle ved vi, at det er farligt, men det er vores grundlovssikrede ret at kunne gøre forsøget uden at ende med hudafskrabninger og brukne tæer. Begyndende i næste uge, vil samtlige postkasser blive pakket ind i bobleplast af typen man typisk emballerer flot porcelæn eller sarte glas-hjorte i. Den estimerede pris for projektet er, rundt regnet, en mindre formue. Men ingen pris er for høj, når det gælder om at fratage landets unge byrden med at tænke selv og overveje deres handlinger.

Hvis bare tingene havde fungeret sådan, da jeg var ung. Så kunne det være at jeg stadig kunne alfabetet og gå ved egen kraft. Hvordan skulle jeg dog kunne vide at toget kørte stærkt? Og var lavet af tungt og hårdt metal?

Men hvorfor stoppe ved postkasserne? Verden er stoppet til randen med ubevægelige objekter, der alene i kraft af deres hårdhed og stilleståen er til fare for dig og mig. Fortorvene i de danske byer er jo en form for flade dødsfælder af sten. Det er blot et spørgsmål om tid, før nogen i fuldskab falder over egne ben eller kaster sig ud fra et vindue, og derved pådrager sig alvorlig legemsskade, som følge af ublid landing. Det er blevet foreslået at disse byttes ud med en form for luftigt skum. En fremragende ide, hvis du spørger mig.

Alt for længe har vi levet i frygt
Dette behøver ikke være en livsfarlig aktivitet!

Verden er et farligt sted. Men siden vor ungdom ikke bliver bekendtgjort med vigtige emner som tyngdekraft og inerti, kan vi ikke forvente at de skal kunne vide hvad der er farligt som en haj og hvad der blot er et venligt stykke med mad eller en lille rest filt. Indpakning og beskyttelse er hvad der skal til. Vi skal pylre om de små rollinger, så de kan vokse op og blive ligeså dumdristige og eventyrlystne, som far. Jeg drømmer om en dag at se unge mennesker blive kørt ned på hvert et gadehjørne, festdeltagere falde ud fra tage og vinduer, blot for at rejse sig uskadt og udbryde:

“Det var vel nok en dejlig tur, hahaha”