Blue Foundation
af Thor Frølich

Pigen og jeg (+ entourage) tog til ‘Blue Foundation’ koncert i Vega, denne lørdag. Det var dejligt og godt for sjælen. Opvarmningen, ‘Under Byen’, kendte jeg ikke meget til – dog havde en kollega fortalt mig, at de ligeledes var dejlige at lytte på. Og hvor havde han dog ret. Jeg er lige ved at tro, at jeg syntes bedre om deres halvdel af arrangementet, men det skyldes måske at jeg blev overrasket. Hvorom alting er, så kan jeg varmt anbefale dem begge.

Men husk også at lytte til svensk dødsmetal. Bare af og til.