Brian Evneløs
af Brian Mørk
Jeg blev aldrig helt færdig.

Træsnit af mig der maler min carport.

Jeg drømmer nu og da om at være håndværker. At kunne lave sager ud af andre sager. At få ting til at fungere ved at pille og gøre ved dem. At bygge eller reparere ting ved hjælp af værktøj og materialer. At få respekt fra pigebarnet fordi jeg rent faktisk beherskede noget andet end at skrive på en datamat, klø mig i skridtet og drikke kaffe. Men det er jeg ikke og det kan jeg ikke.

Jeg havde engang et mareridt hvor jeg og nogle af mine håndværkervenner ved et pudsigt vanheld kom tilbage i tiden til den europæiske middelalder. Umiddelbart en spændende drøm fyldt med eventyr og hurlumhej kunne man forestille sig, men nej. I drømmen fik mine venner hurtigt bragende succes med at lære de beskedne middelalderfolk at lave bedre huse, inventar, forsvarsværker, kloakering og glødelamper. De blev tilbedt som fyrster og vismænd. De svømmede i gyldne dubloner og Prima Nocte-villige kvindfolk. Det gjorde jeg ikke. Jeg kunne ingenting. Ikke noget der var anvendeligt i middelalderen. Jeg kunne skrive en klumme, eller et tv-manuskript, eller citere fra filmen Aliens, men det var ikke noget der fremkaldte beundring blandt de lokale i år 1200. Hvis jeg bare havde kunne smede, tømre, male, skrædderere eller bare vidste hvordan man lokkede den nærende honning ud af de hidsige bier eller fangede en ål i ny og næ, så kunne jeg overleve i fortiden. Men nu er jeg dømt til at lide en trist, fattig og udstødt imaginær skæbne.

<img src="http://www.abekat.net/images/vredemaend.jpg" alt=""Åh, jeg ber'"" />
Mændene udviser taknemmelighed for mit bidrag til samfundet.

Selv i den oplyste renæssance (Gud, må man virkelig stave det sådan nu om dage?) ville jeg højst kunne forvente virke som udmuger eller natmand. Kunne jeg lære nogen noget som helst om de naturlige videnskaber? Ja, hvis jeg havde fulgt med i fysik og kemi i skolen. Kunne jeg mestre de spirende kunstarter? Måske hvis jeg havde øvet mig lidt mere på at tegne i stedet for bare at læse tegneserier. Ville jeg blive en dygtig købmand i Hansestæderne? Ja da, hvis jeg kunne matematik på mere end en 8-årigs niveau. Selv min historiske viden ville imponere ingen, fordi alle kunne huske hvad der skete sidste år. Og faktisk bedre end mig, for de var der selv.

Jeg kan ingenting. Jeg kan bruges til intet. Jeg er intet.

Hvor er jeg dog glad for at man lever i en tid hvor man ikke behøver kunne noget som helst for at have succes. Her hører jeg hjemme.