Det skal nok blive godt
af Valdemar Kølle
Romerflad til skærmen.
Een på goddagen. Eller kassen. Vist her: lampen.

Jeg glæder mig. Til hvad, spørger du. Til fremtiden. Ikke så meget på grund af den nye Kyborg-krop jeg er blevet skrevet op til, den som skal slæbe min hjerne rundt i verden, når nu den sølle ynkelige skal jeg befinder mig i, for længst har givet op under presset fra pomfritter og shawarma. Nej nej, grunden er en ganske anden.
Hvad da!? En ny stærk computerteknologi, som kan skabe et perfekt billede af en alternativ verden hvor kogt torsk, socialdemokrater og tsunamier ikke længere findes?
Heller ikke det.
Nej, jeg glæder mig til vi får svenske tilstande i Danmark. For så skal jeg nemlig til at være et rigtigt dumt svin, og det er jeg alt for lidt. Du stiller dig spørgende overfor min påstand? Lad mig forklare.

Med alt held slår det nye ”up–and-coming” femininistiske parti igennem i Sverige, og forhåbentligt varer det ikke længe før det samme sker herhjemme. Det kan jo ikke tage lang tid med den ”en købmandskurv og en børnecheck for din stemme”-politik, vi så ivrigt praktiserer her i lille Danevang. Næh du! Kvinderne til magten med et brag og deraf følgende samfundsomvæltninger, såsom offentlige henrettelser af mænd der sex-chikanerer på arbejdspladsen, forbud mod anden ”humor” end det Brune Punktum og indførelse af den særlige mandeskat. Mandeskat! Ja, den er god nok. Mænd koster jo samfundet mere end kvinder med al den ravage vi går og laver. Det koster jo dyrt i psykolog hjælp, kleenex og ekstra bleer, eller hvad fanden kvinder nu skal bruge, når de har fået nogen på kassen af deres rocker-kæreste. Og da alle mænd jo potentielt er kærester af rocker-varianten, så må alle mænd bære skylden.

HAAA USH! KIII-AAAI!
Øv gerne dine judo-hug på en truet dyreart. Kvinder er ikke bange for en utrænet baghånd.

Den samme tendens ser vi jo herhjemme når vi på bagsiden af Urban skal læse frøken Audrey’s, danmarks kvindelige svar på en etnisk hybrid af Finn Nørbygaard, Eddie Skoller og en sæk kartofler, udbreder sig om ”hellere et knæ i skridtet end et for lidt”. Yup, der menes at kvinder skal slå først og spørge en del senere. Den mandsperson de nu engang står overfor, jo potentielt er voldtægtsforbryder og/eller numsegramser.

Jeg har aldrig voldtaget, eller slået (piger) og jeg numsegramser generelt alt for lidt. Det skal der snart laves om på. Så snart jeg har fået overskud på kontoen så skal der ellers indkasseres, eller rettere, deles ud. ”Knald, Smack, Boing !” ”Av, hvorfor slår du !?” spørger tilfældigt pigebarn. ”Jeg har jo betalt for det !” ”Her har du for en 5’er til”. Slam, Bonk! Så ville der sgu’ være motivation for at gå på arbejde. Tænk på hvor skønt det må være at komme hjem fra Gulaggen, til kæresten som sjosker rundt uden BH og make-up og lytter til 16 årige piger, der synger om hvordan man skal leve sit liv. ”Hvordan gik det på fabrikken, skat?” ”Af helvede til som sædvanligt, kom lige her, jeg har noget til dig lille pigebarn … BANG”!