En Jyllands Odyssé
af Thor Frølich
Her vist med deres berømte Jellinge-model GTI.

Statue af Julius og Krelle – Jyllands første vognmagere.

Værkføreren i minen hvori jeg arbejder forbarmede sig og tillod mig en uge fri. Hvad nyttede trods alt det hårde slid, hvis jeg aldrig var hjemme og se frugten af arbejdet? Hustruen og det lille barn mente at vi skulle pakke vores sager og drage mod Jylland.

“Vi har en del familie derovre”, svarede de, da jeg tillod mig at spørge hvorfor i alverden vi dog skulle tage nogen steder hen. Godt ord igen og hvad ved jeg i øvrigt om den slags. Jeg kunne høre på tonen at der ikke var lagt op til diskussion og min nysgerrighed var egentlig også vakt. Jylland – Gådefuld, vestligt beliggende og fuld af sprog og indtryk vi ikke er vant til på vores breddegrader. Det kunne egentlig blive helt morsomt.

Vi hyrede de fornødne bærere og drog afsted. Disse dage er turen jo den rene svir grundet de velfungerende broforbindelser. Svudne er de tider hvor man skulle købslå med knotne færgemænd og typiske endte med een yppig teenage-datter eller et sæt tænder mindre for besværet. Fyn er gudskelov reduceret til et sørgeligt forbifarende syn og øens indavlede og stønnende befolkning bliver holdt fra vejbanen af robuste hegn.

Velankommen til fastlandet blev vi modtaget af de lokale, heriblandt svigerfamilien. Vores hoveder prydedes snart af flettet porse fra den jydske hede og hvad jeg kun kan tro var hurra-råb gjaldede. Lys blev tændt i store kar med tran og en mand bød endog en fremmødt kvinde op til dans.
Efter den dejlige modtagelse fulgte hvad jeg bedst kan beskrive som en lille uges kagespisning. Lille-pigen og den større pige nød det i fulde drag. Som hovedregel nyder jeg ingen verdens ting. Det skulle da lige være en lille dram eller synet af en gammeldags sporvogn.

Vi skrev alt ned!
Her er jeg med svigerfar ude for at kigge på, tælle og vurdere noget jord.

Vi kom, vi så, vi spiste kage. Det skulle dog mod feriens slutning vise sig at vi havde begået en katastrofal brøler. Først væltede min hustru (billedligt) om på siden og brød i brand, grundet en kedelig sot. Siden slog den samme mikrobe til mod mig, trods mit kække mod på livet. Imod bedrevidende undlod vi inden afrejse at lade os vaccinere mod den slags fremmede dårligdomme. Vores urbaniserede immunsystemer var magtesløs overfor angrebet og det er et mirakel at vi er i live i dag.

Så, skulle turen gå til Jylland denne sommer, kan du roligt vente dig en underholdende sammenkogt ret af spænding, eventyr og amøbe-dysenteri.