En saga blot
af Thor Frølich
For næsten alle unge.
Rige udfoldelsesmuligheder her!

Ungeren. Ungdomshuset. Kært barn har to navne. Og nu er det kære barn blevet revet ned af en robust nedrivningsgravko og tilbage står kun barnets tomme grund og de uetablerede stakler, som havde til huse inde i barnet.

Selv har jeg kun været inde i barnet en enkelt gang og jeg vil i forbindelse med at nævne dette holde inde med den tåbelige ikke-metafor med huset som et barn. En metafor er et sindrigt sprogligt kneb hvorved man beskriver noget ved at sætte noget andet i dets sted. Jeg kan ikke finde ud af at bruge det korrekt. Det jeg husker bedst fra min aften i Ungdomshuset, var den unge kvinde som hev et langt stykke snor ud af bagdelen på en hund. Dyret havde slikket sig ivrigt i rumpetten den ganske aften og noget var afgjort, ikke helt som det skulle være. Heldigvis var den kvindelige punker rådsnar og løste problemet til alles, ikke mindste dyrets store fornøjelse. Der var udskænkning af øl, livlig snak og nogle truttenspillere på en scene. Alt i alt en vellykket aften.

Lidt historie. Brugen af stedet blev af københavnske politikere overdraget til hele Danmarks ungdom. I hvertfald hvis man skal tro navnet huset blev givet. “Her er nøglerne der passer til låsen i døren. I kan opsiges med 3 måneders varsel. Hyg Jer og lad nu være med at male på væggene og svine alt for meget”, sagde de joviale politikere. I mange år gik det godt. Bevares der var op- og nedture og ikke alle mennesker på Nørrebro var lige lykkelige for de politisk bevidste unge brugere af huset. Udtryk om ikke “at kaste bræk op i egen kasket”, “gnide chili i egen mås” og andre selvopfundne variationer deraf, er gået hen over hovedet på de unge mennesker, til de øvrige beboeres store fortrydelse.

En skønne dag besluttede de folkevalgte på rådhuset at ejendommen skulle sælges. Jeg ved ikke hvorfor, så jeg holder mig til min første indskydelse. København skal have et nyt vartegn, i form af verdens største keramiske hanekylling og den skal stå rank og skinnende på Jagtvej 69.
Man informerede formelt de unge om planerne og at det i den forbindelse ville være herligt om de “pikkede ud af ikke-deres rotterede”. Uha, hvor blev de unge sociale mennesker arrige og de meddelte at der ikke forelå de store planer om at forføje sig. Men ak, politikerne havde skødet til huset trygt liggende i et gammelt støvet tornyster og samme skøde solgte de uden vaklen til Human A/S, som havde penge og for vane at købe ejendomme. Human A/S selv blev derefter opkøbt af Faderhuset, en rabiat himmelnisse-kult (indsæt selv morsomhed om pleonasmer).

Så en morgen for ikke så længe siden vågnede husets beboere ved at de ikke længere var husets beboere, men husvilde dissidenter i ordensmagtens varetægt. Politimyndigheden havde på fejeste vis undladt at bryde den stærkt befæstede port ned med hvad dertil ville høre af molotovcocktails, brosten og sække med økologisk og bæredygtigt dyrkede linser. Man havde i stedet sat nogle gæve betjente af på taget alt imens andre sprøjtede vand og sæbe ind af vinduerne. Den behandling var for stor en mundfuld for de ellers så beredte aktivister og det var ovre før det var begyndt.

Altså, hvor er jeg sur!
IIIIIIIIIIIIIIIHHHHHHHHH!!!!!

I kølvandet på dette fulgte de obligatoriske optøjer og ståhej. De unge mente jo at alle måtte kunne se de var blevet uretfærdigt behandlet af politikerne. Og når det sker er der kun ét tilbage at gøre. Brænd tilfældige menneskers biler af, rasér en skoles edb-faciliteter og kast med alt hvad der kan løftes fra jorden og stikkes ild på. Lidt ligesom et hysterisk barn. Ok, det var ikke kun én ting, men det understreger bare alvoren!

Jeg vil undlade at kommentere på beskyldningerne om uretfærdige anholdelser, for det har jeg slet ikke forstand til. Det bør ingenlunde tilfalde mig at vurdere, hvordan man som betjent udkommanderet i et uvejr af sten, ild og brændende sten bør reagere. Skal man anholde de i mængden som kun kaster med ganske få ting? Hvad hvis der kun er meget lidt ild i det kastede? Er virkelig værd at ofre en anholdelse på, hvis mistænkte rammer ved siden af?

Få ukvalificerede svar på disse spørgsmål og mange andre næste gang, hvor jeg vil fortælle om hvordan et nådesløst totalitært regime under min uindskrænkede ledelse, vil kunne dæmme op for den slags problemstillinger.