En uhellig TV trekant?
af Mikkel Thomassen
Min drøm som jeg husker den.

Min drøm som jeg husker den.

Jeg har 3 fjernsyn! – *Tre! *Denne overflod af fjernsynsfremvisere skyldes primært venner og familiemedlemmers storstilede indkøb af fladskærme, sådan som moden jo dikterer nu. Derved får de ofte fuldt funktionsduelige, men håbløst tredimensionelle fjernsynsapparater tilovers, som jeg så gladelig overtager. Jeg har nemlig, siden jeg var en lille dreng, drømt om at have et eller flere fjernsyn i alle rum af min bolig.

I drømmen var min bolig godt nok en form for ridderborg på en fjern planet beboet af ninja-robotter som jeg var konge over. Nu er boligen nærmere en lejlighed i Sydvest befolket af min kæreste, som hverken er helt ninja, halvt robot eller bare delvist interesseret i at gøre som jeg siger. Men et TV i hvert rum er jeg stærkt på vej til at have, så drømmen lever stadig. Og dog er alting alligevel ikke idel lykke…

”3 fjernsyn? - Tre?” spurgte El-giganten med sin tordnende røst og så vantro på mig. Jeg kunne se ham tælle antallet af øjne i mit ansigt og undre sig over, hvad jeg mon brugte det overskydende TV til. Jeg lagde nakken tilbage og prøvede at vise ham den metaldims, som splitter mit TV signal i 2 lige store dele, og som derved kun opfylder ca. 66% af mit behov. Dette var netop grunden til at jeg havde begivet mig på den farefulde færd ind i El-gigantens hule. ”Tre Fjernsyn?” Mumlede han og begyndte med stigende desperation at hive mere og mere tilfældige dimser ned fra lige så tilfældige hylder. Så lyste hans ansigt op i lettet glæde. ”jeg har sådan en her” sagde han og fremviste håbefuldt en metaldims fuldstændig identisk med min egen todelte signalsplitter.

”3 fjernsyn? - Tre?” spurgte el-troldmanden Merlin, som havde sin butik ved siden af El-gigantens. Han kiggede på mig med et overbærende blik som havde jeg lige fortalt ham, at jeg var Napoleon. Jeg mumlede forvirret et eller andet om, at det jo var rart med et fjernsyn i køkkenet, og at jeg vel næppe kunne være den eneste som havde haft det problem med TV signalet. Men troldmanden rystede blot på hovedet og gentog tankefuldt ordene for sig selv. ”Tre … fjernsyn?”

 

Min drøm som omverdenen åbenbart ser den

Min drøm som omverdenen åbenbart ser den

”3 fjernsyn? - Tre?” råbte manden i den overraskende lidt fantasy-prægede Fona-butik ved siden af El-giganten og Merlin. Han så på mig med det ansigtsudtryk som man normalt reserverer til romerske orgie-deltagere, folk som snakker i biografen eller andre personer med udtalt mangel på mådehold. Jeg kiggede forlegent ned på signalsplitteren i min hånd og forsøgte at formulere en sætning om, at det antal fjernsyn vel ikke var så usædvanligt. Men da jeg kiggede op kunne jeg se, at han udvekslede forargede blikke med anden ekspedient imens han pegede på mig og lydløst formede ordene ”tre fjernsyn!” med munden.

Jeg forlod butikken mens kunder og ansatte stirrede slet skjult, sådan som man gør, når man møder kendte massemordere, særligt vanskabte handicappede eller Dr. Alban. Siden har jeg ikke forsøgt at løse mit problem. Men nu tager jeg altså bladet fra munden (hvor det sådan set heller ikke hører til) og spørger Abekattens læsere til råds. For jeg kan vel ikke være den første mand i verden, som har oplevet dette problem.

Eller er der noget jeg ikke ved? Er det almen viden, at mere end to TV apparater i samme hjem kan gå i resonans og frembringe en form for elektromagnetisk puls som ødelægger elektronik og stikker atmosfæren i brand. Vil den kollektive hyletone fra tre simultane prøvebilleder måske påkalde frygtelige slumrende guder, som mennesket ikke burde kende til. Eller er det hele bare udtryk for den samme puritanske smålighed og jantelov som også forbyder os at tale med mad i munden, cykle uden tøj på eller invadere Polen?