…for ind i mellem kommer fasten.
af Brian Mørk
De børn er klædt godt ud!
De børn er kunstfærdigt udklædt.

Så blev det den tid igen. Den tid på året hvor små børn myldrer ud på de våde gader og stræder og stemmer dørklokker som var de Jehovas Vidnerdværge med trang til lige præcis dine hårdopsparede penge og karameller med colasmag. De kære små er forklædte og uigenkendeligt maskeret, vel vidende at man derfor ikke kan opsøge dem dagen efter på deres bopæl og true sig sine ejendele tilbage med ildevarslende tungeføring og kindheste. Snu er de. Snu og grådige som vinterudsultede rotter der med list og barnesang afkræver dig det der er retmæssigt dit.

*Boller op, boller ned, boller i min mave.
Hvis jeg ingen boller får så laver jeg ballade.
Citat: Børne Cosa Nostre.
*

Eller oversat til nudansk:
*”Hvis du ikke giver mig hvad jeg beder om så nøgler jeg din Audi og hælder ild på dit hus mens du sover.”
*

Da man er et velfungerende individ (mig) har man ikke været ude og handle 12 kilo kandis ind til de små. Så når dødsklokken ringer er der kun en eneste udvej og det er at lade som om man ikke er hjemme. Man er fanget i sit eget hjem og må snige sig rundt i ens egen lejlighed som en frygtsom og aldrende ninja i sutsko, uden at lave den mindste lyd og famle rundt i mørke fordi man ikke tør tænde lyset af frygt for at vende den sultne hordes opmærksomhed mod ens tilstedeværelse. Som var ens hus omringet af en hær af de levende døde. Levende døde klædt ud som Pippi Langstrømpe, Batman og noget der kunne være en prinsesse eller en fe eller en prinsessefe. Forskellen er bare at man ikke kan tage til genmæle med hverken riffelskud eller lægtehammer til deres pandebrask, da nødvendig dødsvold mod børn ofte betegnes af samfundet som værende ”ikke så nødvendig dødsvold alligevel”.

Dem kan vi ikke lide.
Her er et kryb udklædt som et mindre slemt kryb.

Fastelavn burde historisk set fejre slutningen på den religiøse faste, men den eneste faste de kornfede unger der ringede på min port nogensinde har oplevet, er de ti minutter der går fra én nutella/kinder/honningemad til den næste. De er så forvænte at bolcher, appelsiner og små pakker med rosiner langtfra er godt nok til deres små fedtede gribbefingre. Hvis man ikke fylder deres bundløse sække med skinnende mobiltelefoner, DVD film og playstationspil kan man godt regne med at få besøg af ordensmagten og en anklage om at have ”fremvist sine testes til de uskyldige små” og have ”lokket til kødeligt forfald med tilbud om lakrids”.
Deres forældre har brugt flere penge på deres afkoms udklædning end vi andre har brugt på vores bolig. Da jeg var lille gik jeg til fastelavn med et slidt lagen over hovedet, og når folk sagde ”Du er da vist klædt ud som et fint spøgelse.” så kunne jeg svare ”Jeg er klædt ud som et lagen, BITCH!”.