Gaver mod motorcykler
af Thor Frølich

Ah, sommeren kommer snigende præcis som en ninja fra det feudale japan. En ninja af skiftende vejr ikke kun henvist til natten. Jeg ved dette fordi motorcykel-sæsonen er indledt. Det er et stensikkert tegn på at ungdommen snart vil té sig og spankulere uregerligt omkring iført sparsomme klædestykker, til glæde for gamle mænd som vores egen hr. Mørk. Selv er jeg ganske hævet over barnlig glæde ved blottede ungpigelår og udfordrende hårpragt. Jeg skal naturligvis have stærkt pornografisk materiale. Gerne med bryster og des lige. Det skal desværre ikke handle om pornografi i denne omgang, men langt mere om motoriserede fartøjer, nærmere bestemt af den tohjulede variant, og de mennesker der sidder ovenpå dem. Dem kan jeg nemlig ikke lide og ønsker dem hen hvor peberet gror. Der kan de så blive stukket med spidse sværd og få prygl med en stovt gren. Ja, det kan lyde som en lidt ublid behandling, men jeg har en god grund til at tænke som jeg gør.

En kort forklaring er vel på sin plads. Jeg bor inde i en lejlighed. Huset i hvilket denne lejlighed er sat ind i, ligger ud til en gade med plads til at gå rundt på, cykle og køre i enten bil eller på motorcykel. Det fungerer generelt godt. Faktisk så godt at det meste af kongeriget har taget dette system i brug.

Ikke langt fra min bolig, har adskillige klubber for motorcykel-interesserede til huse. Det er for det meste en sund interesse, det med motorcykler. Man skruer lidt på cyklerne med værktøj og minsandten om de så ikke kan køre på ny. Men alt er langt fra lykke og idyl. Det lader nemlig til at motorcykel-kulturen nærer en slange ved sit bryst. En giftslange, der er godt ond i sulet.

Jeg skal forsøge at blotlægge denne uheldige, og metaforiske, reptil-plage så godt som jeg nu kan. Kort beskrivelse af symptomer følger. På et eller andet tidspunkt blev følgende to fænomener højeste mode i mc kredse:

· Tomgangen på motormaskinen skal være så lav at apparatet sætter ud det sekund den uopmærksomme kusk ikke vrider på gashåndtaget, som var han i et drabeligt fagntag med et vildt sagnbæst. Et sagnbæst som kun kan besejres ved at vride hårdt i det med højre hånd.

· Selvsamme motorværk skal på udblæsningssiden være så tarveligt bestykket at enhver dæmpning af lyd umuliggøres. Må gerne i tillæg være udstyret med en eller anden form for genstand, som er i stand til at forstærke de naturligt eksisterende decibel.

Disse fænomener bliver dagligt praktiseret udenfor mit vindue, da kulørte lamper tvinger trafikanterne i stå med deres regulerende røde lys. “Pjat med dig, Thor. Så meget kan en motoriseret cykel da næppe larme”, siger du så. Prompte giver jeg svar på tiltale, ophidset: “JÅ-HÅW”!!! For de larmer overordentlig meget. Og det ved du overhovedet ikke noget om, dumme karl. Videnskab. Det gør jeg. Og fordi jeg generes af den infame støj, er I også interesseret i at komme af med den. Det er nemlig vedtaget.

Brænd, din motoriserede kætter!
Denne motoriserede djævletilbeder og hans skøge skal, om det står til mig, få sin bekomst!

Jeg har ganske snart fødselsdag. Velmenende familiemedlemmer vil spørge til mine ønsker og ganske ignorere hvad jeg fortæller dem. I den evigt naive tro at, hvad jeg siger vil gøre en forskel, fortæller jeg med spæd røst om mine drømme. Det jeg helst kunne tænke mig, ganske som de foregående år, er naturligvis en form for mine som kun udløses af forbikørende motorcykler og som vil udløse en sky af gnister og glødende jernspåner i høj fart. En løsning som jeg tror alle har glæde af i længden. Skulle der dog være parter som er utilfredse med forliget, er jeg villig til begrænse mig til en stålwire udspændt henover gaden. Det er et billig og elegant forslag som kan implementeres uden den store indsat.

Se nu hvad I har gjort
Gud straffer uskyldige afrikanere. På grund af JER!

Ovenstående skulle gerne giver Jer, kære læsere, lidt inspiration til min nært forestående fødselsdag og alt hvad det indebærer af gaveindkøb og hurlumhej. Men jeg må indgående bede Jer om for Guds skyld at slappe af. Der er nemlig ikke noget Gud hader mere end når I er stressede. Så kommer han i det fæleste humør. Og lader brændende svovl regne ned over Ghanesiske marker og landsbyer. Det kan jeg ikke leve med. Det kan I ikke byde mig. Så lad vær!**