Gemmeleg
af Thor Frølich
En anden gemmestrategi

En anden gemmestrategi

“Far, vi skal lege gemmeleg”, befalede det Lille Barn.

“Det var en helt igennem fremragende ide, lille barn”, svarede jeg det Lille Barn. Hun er en sød lille starut, det Lille Barn, når hun sådan foreslår at vi leger en eller anden dejlig børneleg.

“Jeg gemmer mig lige her. Så tæller du til ti og så skal du finde mig”, fortsatte det Lille Barn. Hov! Jeg var blevet lovet gemmeleg, ikke opsøg en i forvejen kendt lokation og peg på barnet der sidder der leg. Det kan alle finde ud af. Hvor er udfordringen, eventyret, i den leg?

“Lille Barn, du skal ikke fortælle mig hvor du gemmer dig. Hvis du gør det, er det jo nemt og lige til at finde dig, hvorved du taber legen”, prøvede jeg i en meget voksen og rationel stemme. Men det var som at tale fornuft med en beruset baby-lemur; den kan ikke forstå hvad du siger, vil helst bare have en mundfuld papaja mens den slingrer omkring og derpå afføre lidt i søvne. Lighederne er flere end man skulle tro og kan om noget få en til at sætte pris på menneskets bedrifter, som rumraketten, røngtenapparatet og brødristeren som klarer begge sider af brødet på een gang.

Det er sjældent til at finde hoved og hale i hvad det Lille Barn, ja, børn i det hele taget siger. Og det er jo fordi børn bliver født uden viden om noget som helst. Derfor går de ind i ting, prøver at spise sommerfugle og hiver katte (fulde af tænder og klør) i knurhårene. Næ, viden skal man skam selv sørge for at berige dem med. Problemet er bare at hjernen hvori al denne viden skal gøres af, først er færdigudviklet sent i teenageårene.

"Ih, nu skal vi snart klække lille Kenwin."

"Ih, nu skal vi snart klække lille Kenwin."

Hvis nu vi mennesker lagde æg, så kunne vi måske holde op med at være så mangelfulde fra første færd. Det er jo unægteligt som om et nyfødt menneske overhovedet ikke er færdigt. Kvinden ville gå rundt med ægget inde i ægge… -kirtlen og lægge det uden videre besvær efter 9 måneder. I stedet for en slimet (og lad os være ærlige, uduelig) skrigeballon ville ud komme et dejligt blankt æg, som man blot skulle opbevare varmt. Det skulle så være op til uniformerede videnskabsfolk med oscilloskoper at bedømme hvornår forældre måtte slå hul på ægget, byde afkommet velkommen og indrullere det på universitetet og/eller i de væbnede styrker.

“Velkommen, borger. Her er en bunsenbrænder og en stormriffel. Vi forventer os store ting af dig. Gerne en kur mod japansk hjernehindebetændelse inden frokost. Sæt i værk.”

Evolutionen har langt endnu. Se så at komme i gang, dumme evolution.