Glædelig arbitrær højtid!
af Thor Frølich
Hold kæft, knægt og spis din sulemad!
Jeg vil gøre som du, far!

I slipper ikke. Det er efterhånden en tradition her på Aben at vi udbreder os om højtiderne. Også selvom vi allerede har behandlet den given højtid. Og gerne længe efter højtiden officielt er overstået. Hvornår bliver noget en tradition? Jeg ved det ikke. Men min kvartårlige kasten af skarpe flintesten mod det lokale postkontor er af retten fastslået til ikke at være en tradition og under ingen omstændigheder noget der udløser støttekroner men derimod fængselsstraf. Det er min erfaring at man altid lærer noget nyt når man kaster om sig med sten eller sysler med ildspåsættelse.
Julen markerer som bekendt den 4. raket-paves betvingelse af havmændene fra Peloponnes. Vi fejrer den begivenhed med vredt at kaste fisk tilbage i havet og skyde grantræer gevaldigt højt op i luften. Hver familie har selvfølgelig egne varianter af disse traditioner. Det har de så sandeligt, ja. Haha.

Ih, tak, julemenneske!
Hva’ sir du til en karton af de her banditter, lille ven?

I morgen skal jeg ud og købe julegaver. En årligt tilbagevendende begivenhed om hvilken jeg kun under løgnagtige omstændigheder kan siges at se frem til. Mange mange effekter skal i dyre domme indkøbes til en familie bestående af adskillige tusinde medlemmer, mange af hvilke jeg kun har den mest rudimentære viden. Dette blegner dog i sammeligning med det besvær min totale mangel på kløgt udi helt fundamentale gavekategorier afstedkommer: Køkken-, lege- og tøj. Hvad er en mandolin? (hint: det er ikke nødvendigvis et lille strenginstrument). Hvor i Magasin, julehelvedes syvende kreds, finder man en fedtskiller? Kan 4-årige piger stadig lide at lege med He-man? Dækker en størrelse 36 over beklædningsgenstandens maksimum godkendte vægtbelastning? Hvorfor skal jeg straffes for ikke at have sat mig tilstrækkeligt ind i hvad der interesserer og henrykker andre mennesker? Juletid, du er en utilgivende og skrap madamme.

Tilbage er kun for mig at ønske Jer held og lykke. Nogle af os vil ikke klare den, så meget er sikkert. De af os som kommer ud på den anden side vil være mærket for livet og vil have behov for at støtte sig til andre som har gennemlevet lignende prøvelser. Men vid, når juleaften oprinder vil børnene takke os for vort storsind og tilbyde at springe gaverne helt over. De små naive fjolser ved ikke at gaverne er købt, blodet er spildt, så vi ryster blidt på hovedet, smiler og skjuler vores tårer. Juleaften er i sandhed børnenes aften.