Grønland er grønt. Og andre farver.
af Thor Frølich
Aqualuk Eskildsen siger:
“Vi grønlændere tror ikke på resten af verden. Men det gør den ikke mindre virkelig. Vi naturfolk er svære at blive kloge på.”

Det skete så længe siden at du sikkert ikke var født. Og hvis du kan huske det, er du nu for gammel til, at kunne meget andet end at se TV og brokke dig. Eskimoerne væltede ind over vores breder i store pansrede kajakker. De underlagde sig hurtigt det primitive Danmark med en blanding af magt og små tørrede stykker spæk fra en hval. Meget er sket siden da og vi har i dag delvist løsrevet os fra det dominerende imperium mod nord. Ihvertfald har har vi det der hedder selvstyre, med status som amt under Über-Grønland.

Så vidt Danmarks tilknytning til den store ø. Dette stykke tekst skal primært dreje sig om nogle af de særprægede karakteristika der er med til at gøre vores storebror mod nord en så prægtig og frygtindgydende global magtkomet.

Aqualuk Eskildsen siger:
“Pavia Jacobsen er en dygtig kamikmager. Det velforarbejdede skind kærtegner fødderne, som var de stukket i en død sæl. For det er de.”

Mens alle andre samfund havde travlt med at fare omkring og opfinde propellen og dernæst en flyvemaskine at montere den på, havde grønlænderne allerede opfundet den glasfri solbrille. Så langt fremme var de allerede dengang. Næsten vedligeholdelsesfri og en uhyre simpel fremstillingsprocess, har gjort disse solbriller til den dundrende success de stadig er i dag. De er næsten umulige at sidde i stykker, da de ved første øjekast ser ud til kun at bestå af et stykke træ med en slids i. Kigger man derimod nærmere vil man opdage at der også er en lille strik, med hvilken man kan fæstne brillen til menneskets hoved. Derved bliver hænderne fri til at vinke, pege eller kaste en harpun mod et dyr med pels. Dyret vil derpå blive trukket et sted hen, hvor det er praktisk at skille det ad. Delene bliver brugt til fremstilling af beklædning, fødevarer og måske en lille blød pung, man kan lægge sine solbriller ned i. Se, det hele hænger sammen, i Grønland. Super.

Aqualuk Eskildsen siger:
“Man skal ikke være bange for at gemme de små fisk på et tørt sted, til de smager og lugter slemt. De kan derved snildt bruges som foder til slædehundene. Og grønlænderen.”

I England kører man i venstre side af vejen. Mange andre steder i verden rynkes der på næsen af venstrekørslen og øboernes mangel på ordentlig kogekunst, alt imens man frejdigt styrer bilen afsted, i højre side af vejen.
I Grønland kører man derimod i sneen. Og det er fordi der er væsentlig mere sne end vej, så hvis man vil nogen steder, er det eneste mulighed. Grønlands sne/vej index er helt oppe på 114. Til sammenligning har de væsentligt mere vej i England, selvom de er inferiøre og venstre. Jeg ville have tegnet en graf, der ved hjælp af videnskab kunne forklare det, men æsken med mine graftusser er væk. Jeg var sikker på at den lå ved siden af kasserollen der huser mine penne beregnet til skråskrift. Men det gjorde den ikke. Jeg ville have brugt klare farver og med alvorlig håndskrift signaleret kompetence og viden, men nu bliver det ikke til noget.

Aqualuk Eskildsen siger:
“Pas på ved brug af tupilakker i shamanistisk kamp mod dine dødsfjender. Og de helt almindelig fjender. Tupilakken vender sig nemt mod dens skaber. Ligesom ønsker uddelt af afhuggede abehænder, har det med at gøre.”

På den prægtige ø mod nord er religion en vigtig del af indbyggernes liv. De er nemlig ikke skatteundgældende apotekere eller agroteknikere, eller hvad hulan, som ham Brian Mørk. De kryber ikke ‘tvivlende’ langs husmurene, som han. Oprejst og hellige, går de, velvidende at Havmoderen beskytter og våger over dem.

Hun har normalt ikke kjole på.
Havmoder. Tilsæt blot vand.

Havmoderen er en fiskekvinde eller en stor kvindelig fisk, med en anseelig mængde, mægtigt filtret hår oven på sit hovede. I håret bor sæler, edderkopper og tukaner. Med andre ord: jeg har ikke begreb skabt om, hvad der bor i Havmoderens hår eller om det overhovedet er vigtigt. Men jeg ved, at hun ville kunne banke alle Grønlands fjender. Hun har store, tykke arme, fulde af muskler, fordi hun svømmer i vandet dagen lang og nogen gange natten med.
Solen og månen er børn af havmoderen og får stadig lommepenge, selvom de er flyttet hjemmefra. Lidt pinligt, hvis du spørger mig. Og de besøger stort set kun, når de skal have vasket deres tøj og ringer sjældent.

Jeg er sikker på at Grønland også i fremtiden vil være med til at præge kloden, hvorpå vi alle bor. De bidrager allerede ved at levere mere smeltet indlandsis til verdenshavene end nogen anden nation. Grønlændere vil fortsat rejse verden rundt og øse rundhåndet af naturens visdom og snilde. Og det er noget vores tilbagestående kultur kan have brug for, sådan noget naturagtighed. Vi skal f.eks. lære at naturen ikke er noget man cykler rundt i og betragter, men at vi bør jage en dolk i den. Så kan vi stoppe vores maver med den og tage hylstret på kroppen, så vi ikke fryser. Gør som din grønlandske ven – fat din bajonet og spæn ud i nærmeste skov, mose eller eng og myrd løs.

Rigtig god fornøjelse.