Gud i himlen!
af Brian Mørk
Men det ville han ikke. Derfor er han speciel.
En 1×1 statue af Megakrist. Han kunne knuse romerne med sine stennæver, hvis han ville.

Af årsager der er for talrige til at nævne, er jeg i færd med at bladre mig igennem den populære bog man ofte finder i skuffen på hotelværelser og i hænderne på ungdomssvin der skal konfirmeres. Den hedder Det ny Testamente og den handler i bund og grund om hvor fed og happening Jesus er. Den er nummer to i en serie som virkelig mange mennesker har læst, og som muligvis er en af de mest solgte på kloden. Mere end selv Ringenes Herre. Wow.
Jeg glæder mig personligt til en treer i Testamente Trilogien, men har svært ved at se hvad den skulle handle om da verden går under i slutningen af toeren. Men jeg er sikker på at den uundgåelige filmatiserings special effects bliver fantastiske. Måske endda mirakuløse?

Jeg er ikke religiøs. Tværtom. Jeg er vokset op med at man skal vide, ikke tro. Derfor har jeg ikke den store tiltro til helvede, himlen og det evige liv. Og hvad skal jeg også bruge evigt liv til? Jeg ved ikke engang hvad jeg skal på torsdag.
Men jeg blev nu alligevel konfirmeret. Jeg sad på knæ i kirken, kiggede præsten i øjnene og løj mig direkte ind i helvede. For evigt dømt til at brænde op i en svovlsø og få stukket mine øjne ud med gloende gafler. En evighed i ubeskrivelige smerter og pinsler. Men jeg fik et stereoanlæg og en BMX. Så det var egentlig ok.
Og var det egentlig 100% løgn? Er jeg ikke lidt kristen et eller andet sted? Danser jeg ikke om juletræet og spiser chokoladeæg til påske? Ofrer jeg ikke til nissen? Går jeg ikke i sandaler når det er varmt og siger jeg ikke av når søm hamres gennem mine lemmer af romerske legionærer? Jo, jo og jo. Og dertil kommer jeg hviledagen i hu, flere gange om ugen.

Jeg er overbevist. En sten kan ikke lyve.
Klippefast bevis på at Gud eksisterer.

På sin vis er vi jo alle kristne. Det har vi jo været siden Kong Blåtand.
Harald Blåtand var kongen der gjorde danskerne kristne. Det gjorde han meget snedigt ved at skrive det på en stor sten.

”Nu er alle danskerne kristne, og beviset er denne her sten hvor det står sort på hvidt. Eller sort på stenfarve” Sagde han majestætisk.
”Jeg er altså ikke kristen. Jeg er meget glad ved Odin og dem.” Sagde en ussel bonde.
”Har du en stor sten hvor det står på?” spurgte hans højhed.
”Jeg har flere.” Svarede den beskidte bonde. ”Faktisk er de bredt ud over det ganske danske land”.
”Har du en hird af ekstremt voldelige huskarle med økser til at udføre din mindste ordre?” Triumferede kongen.
”…øh” svarede den ækle hedningebonde.
”Så hold din kæft.” Sagde kongen og gjorde Danerne kristne.

Og her kan man forstå hvorfor. Gud er stor.
Før man fandt på at bruge korset, var fisken et symbol på Jesus.

Med så vægtige argumenter mod mig, hvem er jeg så til at kalde mig ikke-kristen? Jeg har hverken stående hær eller stor sten med kileskrift på min side. Jeg må vel bare se i øjnene at jeg er en af de 2,4 milliarder der kommer i himlen når jeg dør, og så må jeg tage den derfra. Amen.