Heil Tolkien und der Rollenspiel!
af Brian Mørk

Ifølge troværdige kilder gik J.R.R. Tolkien ikke i samme fritidsklub som Adolf Hitler. Det er jeg personlig meget lettet og glad over. Og her er grunden.
Prøv engang at forestille dig for dit indre øje, et scenario som er lige så uhyggeligt som det er usandsynligt.
At Tolkien havde haft samme barndom og baggrund som vores allesammens Adolf.
Havde det været tilfældet så ville nutidens nazister ikke bestå af de 12 overvægtige rollemodeller for indavl som vi kender og håner i dag.
Derimod havde vi haft en veritabel legion af fanatiske idealister. En armé der ville være langt, langt større end noget Sauron nogensinde kunne kratte sammen. Den største hær verden endnu havde set.
Nuvel, det ville være en hær af blege, indsunkne og fysisk ustabile sjatpissere der aldrig havde været hjemmefra og som ikke ville kunne føre Blitzkrieg om de så fik udleveret både lyn og krig.
Men arméen ville være enorm.
Og enorm ville arméen være.
I sandhed.
Ja.

Det skal her siges at jeg ikke tror at den gode Tolkien ville have tilsluttet sig den nationalsocialistiske racelære selvom han havde hængt ud med Hitleren. Om end han tilbragte en god del af sit liv i det sydafrikanske tror jeg ikke at han så sin race som værende nærmere skaberen end andres. Måske ville han mene at afrikanerne var en smule tættere på aberne end ham selv. Men sådan tænkte en gentlemand jo generelt i de gode gamle dage.
Dengang bolcher hed Bismarck og en cykel den var bi.

Tolkien. Se ham sidde der!
De kunne være brødre eller fætre…

Tolkiens verden viser os derimod at de forskellige racer kan fungere sammen i fred og fordragelighed.

At de ikke pinedød behøves kives og toppes over deres forskelle.
Medmindre, selvfølgelig, at racen er enten ork, goblin eller en gut fra et af de varmere lande. Da bør de naturligvis kløves.
Denne fredelige, kærlige og vigtige mentalitet blev ganske naturligt ført over i rollespillets verden.
Spillene lærte os at selv om elverne var bøssede kvindemænd og dværgene var handicappede små mænd som ikke kunne knipse (det kan dværge nemlig ikke) så var de stadig helt A-OK.
De kunne sagtens være vores (hvide folks) venner alligevel. De kunne måske ikke opnå lige så høje levels og være lige så dygtige, men de var næsten lige så gode som os.

Velkommen til Belgien Hr. Lattermild!
…eller ihvertfald naboer

Børn og unge har brug for at lære den slags. Jeg havde i hvert fald. Og mine børn skal også lære det en dag*.

De der aldrig lærte rollespillets magiske lektier som børn, blev alle sammen sørgelige, halvkriminelle individer der bør ynkes.
De vigtige lektier der sneg sig ind i ens sjæl hver gang man slagtede en familie Gnolls i den gode sags tjeneste eller lod tohåndssværdet glide ubesværet gennem ubevæbnede men onde undermennesker (Goblins f.eks.).
Alle sammen ting der formede os rollespillere som afbalancerede og åbne individer.

Tak til Tolkien og al hans væsen.

** Hvis jeg en dag falder over en kvinde der er værdig til at modtage min perlemorsjuice og være grobund for den nye Mørke kongeslægt, vel at mærke.*