Hikikomori
af Thor Frølich

Ih, altså, andre mennesker er ofte rigtigt meget i vejen. De gør sig temmelig tit uheldigt bemærket med en blanding af høje lyde og dårlige lugte. Til tider kan de også finde på at benytte sig af ukvemsord eller udvise stor mangel på dømmekraft i trafikken.

Alt kan udregnes!
Dette menes at være en videnskabelig repræsentation af en ung eneboer! Lavet af rigtige videnskabologer!

Derfor har man hele tiden lyst til at gå løs på dem alle med en bajonet, men undlader fordi lidt hovedregning hurtigt afslører projektet som dybt urealistisk. Der findes simpelthen for mange mennesker til een lille bajonet. Men hvordan i alverden skal man så tøjle sin galloperende misantropi? Svaret skal hentes i Japan – et forunderligt land fuld af vrede dæmoner, skolepiger og spændende elektronik. Det er af samme grund det sted, hvortil de sære og gådefulde japanerne søger at slå sig ned straks efter deres æg klækkes i dybtliggende underjordiske huler. I Japan findes også flotte huse og bjerge. I nogle af husene bor der en ninja, som kun tænker på at dræbe, helt lydløst og ofte uden grund. Men mest interessant er det moderne fænomen, hikikomori. Ordet dækker over en form for ung person, som bor hos sine forældre, ofte i et byområde, og ingen form for kontakt til sine medmennesker har. At blive en hikikomori er, som du nok har gættet, særdeles nyttigt, hvis man er ganske ked af samvær med andre. Men det er bestemt ikke uden besvær. Derfor denne informative guide.

Fordele ved at være hikikomori er mange og åbenlyse. Ved at isolere sig slipper man for andre mennesker. Logistisk set er situationen ideel, da forældre er lovtvungne til at behandle dig med samme status som en nisse på loftet – en mærkelig høj og larmende nisse, som bruger meget køkkenrulle. Dvs. de skal stille en skål mad foran din dør og trække sig konfliktsky tilbage. Derpå kan du hastigt åbne selvsamme dør og med hænderne gribe skåle, mens dine blege ben skubber spildprodukter fra gårsdagens måltid og andre uønskede sager, udenfor. Med lidt træning kan denne operation udføres så hurtigt at den forsigtige hikikomori er blottet i kun få sekunder. Blottelse er hikikomori’s fjende og skal hugges ned som en rundøjet og blegkindet gaijin!

Væk med det utøj!
Denne mand er på vej ud for at sprøjte et hus mod uønskede hikikomori.

De fleste tænker sikkert nu: “Novra, jeg kan blive en ung mærkelig eneboer lige nu, fordi det er jo nemt og der er slet ingen ting man skal huske på”. Men de fleste tænker helt forkert. Man skal nemlig eksempelvis sikre sig at man har et værelse. Og at der i huset opholder sig nogle forældre eller andre mennesker, som er villige eller endnu bedre, tvunget, til at holde dig i live. Det kan også være en stor hjælp at være et komplet fjols, som ingen kan holde ud at være sammen med. På den måde sikrer du at ingen vil komme rendende for at søge dit selskab. Hvis du skulle være så uheldig at de mennesker du så ivrigt søger at undgå alligevel dukker op, jages de ofte effektivt på flugt af uhyggelige spøgelseslyde. Hvis det ikke hjælper, bør du spille død. Prøv at få det til at se ud som om en meget smitsom sygdom, som pest eller kopper, fik has på dig. Simulér gerne opsvulmethed – det er nemlig ulækkert og dine uønskede gæster vil med sikkerhed tage flugten.

Det er også vigtigt ikke lade sig lokke ud fra værelset af tilbud om flot tøj, spændende ture til et museum eller ‘huset står i flammer’, særligt i de første par uger. Forældre vil ofte forsøge at ryge dig ud med løgnagtige løfter eller rigtig ild. Vær standhaftig og vid at de snart vil give op.

Fremtiden er lys og ensom. Stadig flere forældre indser det fornuftige i aldrig at interagere med deres børn. Kun 3 ud af 10 voksne får deres hus sprøjtet mod hikikomori. Dette skaber mere plads til at trække sig ind i sig selv. Moderne teknologiske landvindinger, såsom talende robothunde og ‘Internet Multimedie Computer-maskiner med Pentium4′, gør at det bliver stadig nemmere at sidde i kun ét rum og lade den sidste rest af social formåen rådne. Jeg får lyst til at kysse fremtiden med min mund. Hvis bare den ikke var beskidt og lå udenfor, i virkeligheden. Der kan jeg jo ikke gå ud. Der er farlige dyr og mennesker. Og høje lyde.