I får mig aldrig!
af Thor Frølich

Så er jeg på højkant igen. Frisk som et bundt sprudlende forårsløg, farer jeg omkring og spreder glæde blandt andre raske og frie mennesker. De syge er håbløse, så dem spilder jeg ikke min tid på. Hahaha, der skal mere end sot og pest til at få mig ned med nakken. Jeg tog det med stoisk ro og stor værdighed, at være lænket til sengen. Jeg pev kun når jeg var sikker på at nogen kunne høre mig, i det håb at de ville bringe mig kager eller dejlig saftevand. Ofeste var jeg alene.