Ikke skuffet men vred.
af Brian Mørk

Nu er jeg ikke typen der lader følelserne løbe af med mig. Jeg er jo ikke et pigebarn eller en fodboldtilhænger eller en indvandrerdreng på 15. Jeg er derimod en rolig, fattet, rationel og ganske kold skid. Jeg giver ikke fingre i trafikken, spytter ikke på Jehovsas vidner og sparker ikke efter duer lige meget hvor meget de så har provokeret mig med deres skinnende næboverlegenhed og evne til at flakse. Og det er bare Jehovsas Vidner jeg taler om (ha ha).
Men det hænder dog en sjælden gang i mellem at jeg rammes af vreden. Og ikke bare den der “Ih altså, så kan det også være ligemeget” vrede, men af urhadet. En harme så varm at den kan smelte lava og fryse damp til is (ja, en slags vekselvarm vrede om man vil). Der er ikke meget i denne verden der kan forvandle mig til frådende dæmning af olmhed men der findes ting der transformerer mig fra et gemytligt gemyt til en sabelsvingende snigmorder i et klokketårn (Ueffektivt jeg ved det godt).
Jeg risikerer mit gode helbred ved at skrive den følgende liste da mit skrøbelige hjerte truer med at sprænge mit bryst af ren edderspændthed ved overhovedet at tænke på det. Men her på aben risikerer vi dagligt mere end det. Eller jeg gør. Den sarte Frölich er ikke så meget for den slags vovemod. Kujoneri er mere hans gebet. Det gør han til gengæld bedre end de fleste.

Han er kun en sølle amatør og jeg hader ham.
Jeg er langt mere vred end denne mand.

Folk der køber gaver til deres kæledyr
Få ting er mere tåbeligt end at købe en gave til sit kæledyr. Det er noget pigebørn gør ud af en ren og skær mangel på fornuft. Gerne noget der er pakket ind så “lille prins” selv kan få glæden af at pakke den ud. “Det er ubetaleligt at se glæden i hans små hundeøjne når han så kommer helt ind til det lyserøde halsbånd med similidiamanter” sagde pigen så, lige inden jeg kørte hende over med min cykel som straf.
Det eneste fornuftige man kan købe til en hund er en tungepiercing. Den kan den da bruge til noget.

Folk der skændes højlydt i det offentlige rum
Man sidder på en café, i en togkupé, eller et tredie sted der slutter med bogstavet é. Man har det rart og sidder i sine egne tanker (da man trist nok ikke er professor Xavier), da idyllen brydes af en skærende og afskyelig larm. Larmen kommer fra et ungt nydeligt kærestepar som ikke længere er på bedste fod. De er blevet uenige om et eller andet og det skal nu deles med alle de uskyldige der sidder inden for høreafstand af pigebarnets forurettede skrålen (f.eks et sogn eller et herred). Det er godt og vel altid pigen der vælger at udtrykke sin vrede mod manden så højt som muligt, da hendes følelser er for værdifulde og vigtige til at blive begravet i de 20 minutter det ville tage parret at komme hjem til privatlivets fred. Manden i sådan et forhold har travlt med at tysse på sin udkårne og desperat trygle hende om at vente til de er alene. Det resulterer desværre kun alt for ofte i at hun indser at hun har kontrollen over hans liv og derfor vælger at fortsætte længere og højere.
Der er kun én korrekt måde at tackle en sådan episode og den indebærer, udover formanende blikke, en opdragende kindhest.

Og have flotte tænder.
Negere kan også være vrede.

Folk der forsinker køer
Det er ikke en sjov og anekdoteværdig oplevelse at stå i kø nede i Netto for at hjemføre to liter mælk og nogle ruller papir til enden. Derfor er det ekstra frustrerende når et pigebarn oppe ved kassen lige skal finde sinde penge frem fra sin pung. Som måske ligger i lomme 1 eller lomme 2 eller lomme 3 eller 4? Eller i hendes pung, som måske ligger i hendes lomme eller i hendes taske. Som måske ligger i bunden af barnevognen eller stadig sidder på hendes ryg.
Det kan ikke komme som nogen overraskelse for kvinden at kassepersonen vil bede om klingende mønt i bytte for de udvalgte varer, så hvorfor ikke have sit portomonæ mere eller mindre klar når det bliver hendes tur ved kassen? Hvorfor forsinke den 23 mand store kø unødigt i ekstra 45 sekunder?
“Åh herregud, det er jo kun 45 sekunder. Det kan da ikke irritere nogen.” siger du så måske? Og jeg må indrømme at tiden flyver afsted hvis man bruger den fornuftigt. Jeg har i ventetiden udregnet 17 måder man kan tage livet af en fumlende kvinde i en kø kun ved hjælp af de ting man finder i og omkring et kasseapperat.

Folk der er piger
Ja, som man måske kan gisne om, så kan piger kan godt gøre mig ret utroligt vred.