In retrospect
af Brian Mørk

Så er der gået endnu et år af vores hastigt svindende tidsregning, og vi er igen rykket tættere mod Fimbulvinter, Ragnarok og endelig retfærdighed for dem der spiser bacon.
Jorden er drejet en gang rundt om solen, årstiderne er kommet og gået og andre overtroniske hændelser og voodoo hokuspokus.
Vi er alle blevet et år ældre, og er kommet endnu et år tættere på gravens dybe stille ro.
Bortset fra Merlin som hvert år bliver et år yngre og nu må være en magisk sædcelle i sine tip tip tip tipoldebørns testikler (Hvordan kan det lade sig gøre!?!?!?).
Men hvad er egentlig hændt på denne golde klode af vand og magma i årets løb?
Ikke meget. Ihvertfald ikke noget af særlig interesse.
Svundne er de tider hvor der rent faktisk skete ting man gider læse om i historiebøgerne.
Hvor er korstogene? Hvor er den Hitleriske krig? Hvor er Bud Spencer?
Væk er hvad de er. De findes nu kun i storslåede filmværker og i elektroniske Tv-spil. (Bortset fra Bud Spencer, som aldrig rigtig har eksisteret andre steder end i børns håb og drømme. Og derfor aldrig vil dø.).

Se ham. Majestætisk som en guddommelig hejre af vold.
Bud Spencer. Luk ham ind i jeres hjerter og I vil blive frelst.

Men hvad vil medierne så putte i deres ”året der gik” programmer?
Det skal jeg fortælle dig spørgeJørgen. Men så må du også love mig at gå direkte i seng bagefter uden brok. Er det en aftale? Godt så.

2004

I Kongehuset
Vor krigerkronprins smedede hymens lænker med en ægte Shiela (Det man kalder prinsesser i Australien).
Men til gengæld blev hans bror (prins 2) skilt fra sin Shao-Lin prinsesse.
De to ting går lige op, ergo er der intet sket i kongehuset sidste år.

Fugleinfluenza
I Asien dukker en ny og dødelig sygdom op, hvilket var på tide eftersom vi var ved at have kål på de fleste gamle sygdomme.
Den hedder fugleinfluenza og er en influenza man får fra fugle.
Så kan de lære ikke at dyrke sex med duer og søpapegøjer!
Det var sådan vi fik AIDS i sin tid (bare med aber).
Nu mangler vi bare at en lysten Inuit (Thor) hopper på en kåd bardehval, så bliver det pludseligt helbredsfarligt at spise vor elskede spæk og rensende tran.

Janet Jacksons mammaria (Patter)
Janet Jackson gør den dødssynd at vise lidt af sin krop som gud skabte den ved Super Bowl i USA.
Det bedre borgerskab korser sig og kræver en pavelig bandbulle mod den sorte skøge. Men alligevel går flere tusinde amerikanere ind på Internettet for at se et glimt af pigebarnets uhellige bryst. Faktisk mange flere tusinde end der gik ind og så 11. September katastrofen på nettet.
Og hvordan skal man kunne overgå det som terrorist, spørger du?
Ved at kapre Janet Jacksons bryst og flyve det ind i et højhus, that’s how!

Bush
I et massehysteri ikke set siden Night of the Living Dead, får amerikanerne en kollektiv hjernebetændelse og genvælger Bush til præsidentposten.
I skyggerne står Zorglub og Kejser Ming og glædes over deres nyopfundne Hypnostråle.

Seest katastrofen
I Kolding vælger 2000 ton fyrværkeri at sprænge i luften på een gang.
Alle har ondt af de borgere der kommer til skade og alle har ondt af dem der mister deres hjem. Men man burde også have ondt af den betjent hvis job det var at holde folk væk fra området.
”Passér gaden. Der er intet at se her!”
Og nytårsaften i Kolding var sikkert også pænt kedelig i år.
”Jeg har brugt 8000 kr. på fyrværkeri!”
”Wow, jeg havde brugt 1.500.000 kr. på det hus der engang stod derovre!”

Ja, ondskab skjuler sig ikke længere.
Katastrofer kommer i mange former og farver. Eksempel nr. 1.

Flodbølge i Asien
Forrige år i december dræbte et kæmpe jordskælv i Iran mange tusinde mennesker.
Sidste år i december dræbte et kæmpe jordskælv i Asien mange tusinde mennesker.
Er det bare mig, eller burde man overveje at droppe december i år?

Mig
Min krop og sjæl er blevet 31 år gammel.
Og 1000 engle og jesubarnet græd derved.