Iøvrigt mener jeg at Villy Søvndal bør ødelægges
af Thor Frølich
Spild endelig MERE af vores tid
Spørge-Jørgen

Min harme kender ingen grænser. Herr Søvndal, nyvalgt formand for SF (hvilket jeg kun kan tolke som partiets selvmordsforsøg), er kendt for at være den som stiller flest spørgsmål til regeringen. Jeg er helt med på ideen om en kritisk opposition. Jeg er ikke helt med på ideen om idioti. Navnligt ikke idioti, som kan undgås ved lidt skolegang eller i mangel af dette, et hastigt opslag på google eller wikipedia. Det er en oldie, jeg ved det godt, men årsagen til mit helt magisk lysende had til denne mandsling skal naturligvis findes i hans spørgsmål til statministeren om Fort Bragg:

Spm. nr. S 5034

Til statsministeren (16/8 04) af:

Villy Søvndal (SF):

»Vil statsministeren redegøre uddybende for specialstyrkebasen Fort Bragg, der angiveligt er placeret under den grønlandske indlandsis?«

Svar (26/8 04)

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):

Forsvarsministeriet har oplyst følgende, hvilket jeg kan henholde mig til:

»Der er ingen specialstyrkebase under den grønlandske indlandsis.

Det kan tilføjes, at der eksisterer en militærbase i North Carolina i USA, der hedder Fort Bragg. Fort Bragg i North Carolina er kendt som en af verdens største militære baser for luftbårne enheder, hvor der er stationeret op mod 45.000 personer, inklusive amerikanske specialstyrker.«

Vi, her på aben, takker dig grædende. Du er på een gang sjov og helt, helt forfærdelig.