Jagtens Nødvendighed
af Thor Frølich
En værre bande ugler, dem!
En, måske to, ugler har igennem længere tid omadresseret en del af min post

eller “Dyrenes Uretfærdige Tyranni”

Dyrene ude i naturen er nogle bedrevidende og irriterende skabninger. Det samme gælder for de dyr som ikke er ude i naturen. Det sker ofte, når jeg er i færd med at male en carport eller sætte et hegn op inde i en carport der trænger til at blive malet, at et dyr kommer hen til mig og generer mig. Måske vifter det med sine ben eller laver skingre lyde med næb eller mund. Tit så meget, at jeg må lægge pensel og/eller trådhegn fra mig og gå indendøre. Derinde sidder jeg så og ærgrer mig over at være blevet drillet af et dyr. Det kan jeg nemlig ikke lide. Jeg kan godt lide at trække en dejlig is henover min tunge, så det gør jeg måske. Men mere arbejde bliver det ikke til, den dag. Altsammen på grund af frække dyr.

Heldigvis har mennesket opfundet krudtgeværet for bedre at kunne skyde dyrene og hinanden til de var døde. Det hedder henholdsvis jagt og krig. Til tider også bryllup. Våben giver os en fantastisk mulighed for, ikke alene at holde dyr væk, men sørge for at de holder op med at være i live. Adskillige dyr kan dog omvendt sørge for at du kommer af dage: Hvepse (med striber og antenner), bjørne, pumaer, vintergækker, drager og alle dyr der kommer fra Australien. Derfor er det vigtigt at skyde, dygtigt og præcist, så snart du får øje på noget der kan være et dyr. Der er ofte ikke tid til at artsbestemme, uden at bringe sig selv i unødig fare.

Den smeltede dem om til en carport
Det var en reje næsten magen til den her, som stjal Guldhornene

Det går godt. Adskillige arter har vi allerede fået bugt med. Dronten, en dødsensfarlig tyksak af en fugl. Dinosaurussen, en vild og blodig krabat med tænder som en menneskeædende fortidsøgles. Begge er de uddøde, fordi nok mennesker besluttede sig for ikke længere at ville leve i frygt. Andre arter er på heftig retur, takket være store jagtindsatser og kostbare programmer med at skyde dyr ud i rummet med en flot rumraket. Rumraketter bliver fløjet af astronauter og ikke rummænd, som man måske kunne tro.

Jeg forudser en smuk og harmonisk fremtid. En fremtid hvor en del tid er gået, så det ikke længere er nu men måske en del år senere. I den fremtid bærer du ikke hat – det er nemlig ikke længere nødvendigt at beskytte din hårpragt mod tyvagtige svaler. Du har ikke nogen fluesmækker eller larvesmækker liggende i din vindueskarm. Børn leger ganske fri for bjørnesikre heldragter der hæmmer både udsyn og rørlighed. For ingen af disse nedrige dyr truer mennesket mere. Alle dyr er enten skudt ud i rummet eller blot skudt.

Men indtil da, få dig et jagttegn eller bliv astronaut og lad os ved fælles hjælp få gjort en ende på det animalske tyranni.