Jahvel, del den første
af Thor Frølich

Nu da min højtærede kollega, Brian Mørk, med vanlig (mangel på) elegance har beskrevet den kætterske tro vi i denne del af verden så naivt bekendte os til for æoner siden, er det min tur til at behandle kristendommen. Nærmere bestemt vil jeg fokusere på de mest prominente figurer, hovedpersonerne om man vil. Det bliver en tour de force af farverige personligheder og skæve eksistenser, tør jeg godt love. Mest af alt fordi det her er internettet og skulle mine udsagn vise sig at være løgn og humbug, ville det være en forbrydelse uden ofre.

<img src="http://www.abekat.net/images/gud_01.jpg" alt=""Kun en lille sot skal de have i dag", synes han at sige" />
Her et sjældent billede af Gamle Gud i godt humør.

Gud, den gamle
Han var en sur starut mener mange. Jeg er ikke en af dem og ser ham mere som en realist. Når mennesket opførte sig åndet, som vi har for vane, var Gamle Gud ikke bleg for at lade det regne ild eller brændende blod, ned over deres dårligt brandsikrede isser. Men han forbeholdt sig samtidig retten til at være den eneste som delte retfærdige bank ud. Så hvis nogen besluttede sig for at mobbe de kristne, faldt der brænde ned. Der var tit ild i det faldende brænde.
Man vidste hvor man havde ham og kunne derfor blot undlade at bære en hat tilvirket af mere end een type strå. Den slags blev nemlig takseret til en stening med hårde sten, under Gamle Gud. Reglerne var simple og noget alle kunne forstå. Hvis du foretog dig noget var der god sandsynlighed for at det var forkert. Gamle Gud havde et stort skæg og lå inde med en hel del ild og brændbare sager.

Gud, den nye
Nye Gud er helt anderledes. Og det betyder som bekendt kedelig. Ildregn, dødsengle og flammesværd er byttet ud med overbærenhed, kys på kinden og plads til alle. Æv. Pludselig var Gud helt med på at de kristne fik spyd stukket i sig og blev bidt i af løver. Måske fordi han selv helt havde indstillet den slags festligheder. Vend den anden kind til når den store kat har kradset den første af, var beskeden til de noget forvirrede tilhængere. Men Nye Gud havde et hemmeligt våben, ved navn Jesus, som skulle få gejsten tilbage. Han blev også dræbt. Men mere om ham senere.

Sexdyr!
Her daler det lumpne fjerkræ ned. Utvivlsomt for at kopulere.

Helligånden
Helligånden beskrives bedst som en luftig dovenlars. Som alle andre spøgelser farer den vist omkring laver en masse postyr og meget lidt konkret arbejde. En form for åndeligt heppekor. De kristne i Forum Romanum ville vist hellere have haft hævnende stråler og lava væltende ned fra himlene, end opløftende kommentarer fra træneren.
Helligånden manifesterer sig ofte som en due. En fin lysende due som stikker tissetrolden ind i kvindfolk og gør dem gravide.

Jesus
Jesus er Guds søn, men blev tidligt sendt i pleje hos en anden familie. Som administrerende direktør for det jordlige liv, var det hans opgave at få sat skik på planeten. Han havde en del vage ideer om implementeringen af den i forvejen noget diffuse overordnede plan. Det første han gjorde var at samle en gruppe mere eller mindre kompetente disciple, som skulle hjælpe ham med det praktiske arbejde. Det gik fint i noget tid og det lykkedes dem at helbrede nogle syge mennesker og stable en cateringforretning på benene. Så kom Yoko Ono og ødelagde det hele. Gruppen gik fra hinanden og Jesus blev myrdet kort tid efter. Der går dog rygter om at han stadig er i live, men det er ikke ualmindeligt når en kendt person afgår ved en tidlig død.

Judas
Judas var en hidsig karl og en karl uden særligt mange penge. Han tog bruddet temmeligt slemt, da han syntes han havde lagt en del arbejde i forretningen. Han sladrede om Jesus til ordensmagten, som nonchelant dræbte Frelseren, fordi han var en forbandet hippie. Senere omkom Judas selv i en kedelig ene-ulykke med noget bevoksning og en strik.

Her fik I stiftet bekendskab med nogle af de vigtigere personligheder i kristendommen. Men som i enhver god røverhistorie er bifigurerne som bekendt endnu mere interessante end hovedaktørerne. Derfor vil jeg stjæle en bibel og lære at læse. Når det fejler kigger jeg på illustrationerne og lærer alt hvad jeg kan om disse disciple, apostle, gorgoner og farisæere . Og så kunne det nok være at jeg skrev om dem, så I kan blive lige så oplyste som jeg. Amen.