Jeg vil være pelsjæger.
af Brian Mørk
Flotte som idioter.
Se hvor flotte de er.

Danmark er et ganske lille kongerige beskyttet på alle sider af et kold, uvelkommende og algeinfesteret farvand. Bortset fra et enkelt sted hvor vi er bevogtet af stolte germanere. Og dem har vi aldrig haft grund til at frygte.
Vi har det godt i vores lille land. Trygge, mætte og glade. Vi er på mange måder Europas buttede hobitter. Bare med en del mere hår på fødderne (ihvertfald i mit tilfælde). Men det hænder at vores idylliske idyl bliver truet af udenfra kommende truende trusler. Og når den slags sker så gælder det om at være beredt (ikke at være til hest, men at være klar (ikke klar som gennemsigtig, men klar som parat)). Er vi ikke det, vil vi blive løbet over ende og vores verden blive forandret på tusinde måder vi ikke bryder os det mindste om.
Det er sket før. Hvem husker ikke den katastrofale Goth-invasion hvor livskraftige unge lod dødens smerte overvælde dem og iklædte sig ligklæder og græde over at deres forældre elskede dem? Eller Ghetto-pandemien hvor velfungerende forstadsknøse anskaffede sig kamphunde og iklædte sig tatoveringer og klæder som var de vokset op i den spansktalende del af Compton? Men nu er noget nyt og langt mere modbydeligt på vej med vinden.
Det har længe været moderne blandt ungdommen at fjerne hvert eneste hår på deres krop til den er ganske nøgen og glat som en ådselsædende ål. Noget ungdommen i dens evige naivitet og enfoldighed har drevet alt for langt så den også kom til at gælde hankønsvæsner. Men nu går tendensen den anden vej. På en måde. Ude i verden er unge mennesker begyndt at iklæde sig pels. Eller ikke så meget pels som plyds. Disse forvirrede individer er kendt som Furries og deres demente fetish (seksuelle orientering, ikke en afrikansk shamans åndefigur) går ud på at forklæde sig som nuttede plydsdyr. Bamser, kaniner, hunde og egern. En helt ny måde at flygte fra den kedelige og trivielle hverdag og langt ind i sindssygen.

Mig!
Hvem ville ikke tænde på denne frække mis?

Som alt andet der er usundt for sjælen og ganske enkelt forkert, stammer denne tendens fra Perversitetens øverste Citadel, også kendt som Japan. I den nedgående sols land er livet åbenbart så utroligt nederen at en eksistens som en to meter høj killing er en forbedring.
Jeg ved ikke hvor langt de her Furries lever sig ind i deres roller. Men jeg vil ikke være overrasket hvis de rent faktisk både tisser deres territorier af og laver nummer 2 i en kasse med grus i køkkenet.
Jeg frygter for fremtiden. Vil man klæde sig ud som dejlige madvarer, møbler eller snedkerværktøj? Vil unge mødes i foreneinger og til konventioner og klappe hinanden på deres linoleumsklædte rygge og udbryde ting som “Flot køkkengulvskostume du har lavet dig der Fl@im-of.theE@st.”?
Bevares, hvad ved jeg om moderne rollespil og sygdomme i sindet? Jeg er jo bare lille gnavne og forfaldne Brian Mørk og vi lever nu engang i et frit land. Og hvem er jeg til at fordømme andre menneskers ideer og tilbøjligheder?
Jeg græder stille i mit kolde og mørke hjørne for hvad der skal ske med vore kommende generationer. Tørre tårer. Tørre som noget der slet ikke er tårer men skoldhed vrede.