Jordkloden: En kugle af natur og andet
af Thor Frølich

Hvis man flyder rundt ude i rummet, vil man sandsynligvis kede sig slemt. Måske vil man også fryse en hel del og være berøvet sin vejrtrækning. Med mindre man er iført en smart ilthue, som dem de har på i film, når handlingen udspilles i det trøstesløse vacuum mellem planeter og stjerner. Rummet er nemlig et ugæstfrit sted, proppet til randen med ingen verdens ting. Lige bortset fra Jordkloden, ser du. Og rumpiraternes og fuglefolkets planeter. Og kometer, måner og anden rumgeografi. Min pointe er, at der er relativt få steder værd at nævne. Hvis man skulle være så heldig at være der i rummet, hvor verden er lige nu, ser sagen helt anderledes ud. Tjuhej, en tosset og aktiv affære, den verden. Vores. Faktisk er den mest dyrenes. Vi har egentlig bare stjålet den, dengang vi holdt op med at være dyr. Dyrene er heldigvis nogle ubehjælpsomme størrelser – umælende og simple. De evner ikke engang at binde en knude på et halstørklæde eller skifte hjul på en Skoda. På det punkt er jeg faktisk ikke så forskellig fra dyr, men det skal vi ikke beskæftige os med her. Vi behøver gudskelov ikke at være bange for at de prøver at tage den igen. Dertil har vi for mange skydere, elektriske hegn og dåser med gift indeni. Menneskene er så barske, at vi tilmed kan banke og drille os selv. Som de eneste.

Jordkloden er en ret så stor kugle bestående af jord med vand ovenpå. Få steder er der sågar jord ovenpå det vand der ligger ovenpå jorden.
Ihvertfald hvis man skal tro udsendelser i tv der beskæftiger sig med den slags. Vi farer rundt om en tilsvarende, dog noget større kugle, hvorpå en mægtig brand er udbrudt. I tillæg til dette, roterer en mindre kugle rundt om os. Skørt? Ja, bestemt, men rumgeografer og andre mennesker med bøger, virker meget sikre i deres sag, når emnet diskuteres. Rumskibe med mænd ombord har endog verificeret adskillige af deres vanvittige påstande. Superstrengteorien viste sig dog ikke, at have noget at gøre med at være meget striks.

Men giver huller i tænderne. Øv, hva' rummænd.
Jeg tror at rumvæsnerne er ude efter den bløde klump i midten. Den smager friskt af citrus.

I en afstand til al det jord og vand svæver skyerne. Skyer er klumper af noget hvidt skum, som kan ligne dyr eller en mand der er faldet, fordi han ikke løftede fødderne. De kan også ligne kartofler eller mekaniske ting – alt, faktisk. Bare ikke porno og ninjaer, hvilket absolut er med til at mindske deres anvendelighed. Skyernes funktion er at skjule vores militære installationer på jorden, så vores rumfjender ikke kan se hvad vi laver hernede. Når de lander og vil lægge deres æg inde i vores kirtler, tager vores rumzeppelinere dem med rumbukserne nede om deres rumknæ.

Selve jordens overflade, har vi inddelt i områder og vi har det med at være slemt nidkære, når det kommer til det stykke jord vi opholder os på. Det er sket mere end een gang, at man har skubbet og råbt, hvis dem fra et sted i nærheden kom hen til os. Som tiden er gået har vi taget stadig skrappere midler i brug. Så, bliv hvor du er. Dem i de andre lande vil ikke have at du tager hen til dem.

Den gad man nødig finde i sin buks!
Ikke sært at flere og flere dyr vælger at kravle tilbage på landjorden.

Mennesket bor dog ikke over hele kloden. En del steder er så forfærdelige, at kun de allergrimmeste dyr og planter er at finde der. Dyr med pagajer, hvor fødder eller poter burde være, farveløse planter med sur smag og fugle der ikke kan flyve, minder een om, hvor galt det kan gå, hvis man opholder sig for længe det forkerte sted. Bedste eksempel herpå, er havet. Grimme dyr, uden arme og ben, bor i havet. Der skal mennesket ikke være.

Religion er en særdeles vigtig ting, her. Jordens Gud er en hævngerrig en af slagsen, som sidder på en blodrød trone af brudte løfter, inde i midten af jorden. Herfra kan han styre hele verden med et sindrigt system af snore og spejle. Han kæmper konstant mod en dødningemand, der bor i en uhyggelig kranieborg. Skræmmende. Dog har han en stor lilla og grøn tiger til at hjælpe sig. Tigeren har munden fuld af farlige og spidse tænder. Selvom han er en ond og grusom gud, er han dog den eneste vi har. Så hver tirsdag samler alle mennesker på jorden, de pæneste kviste de kan finde og ofrer dem til Gud i en overdådig ceremoni.

Det er vigtigt at vi værner om vores planet, selvom den ikke gør noget for os. Vi har kun den ene. Undlad at slå alle babysæler ihjel – naturen har også brug for hvid og blød pels. Lad være med at stikke ild på alt for mange skove. Sæler og andre dyr bruger dem faktisk. Brug pH-netural håndsæbe og meld dig ind i en forening der hjælper planter. Der er masser du kan gøre for at hjælpe.

Kig ind når vi næste gang kigger lidt på de negative konsekvenser af verdensomspændende termo-nuklear krig.