Klan McMørk
af Brian Mørk

I julegave fik jeg mange fine sager og nogen af dem er oven i købet ting jeg kan bruge. Men ingen af dem slår den gave jeg fik af en fjern onkel. Han var skam tilstede juleaften, men sherryen og den fede sulemad havde gjort ham fjern (ha ha).
Hans gave bestod af en gammel kuffert fyldt med daguerrotyper og deslige af mine forfædre og mødre. En lang række mennesker fra familien Mørk jeg ikke kender da de for længst havde lidt kødets forfald, og mange af dem var også døde (ha ha).
Jeg brugte dagene efter på at kigge på gulnede fotos og søge i vores familietræ, som i Mørk klanen bedst kan beskrives som et familiebuskads eller et krat.
Her er et lille udvalgt af de mindst kedelige medlemmer af den storslåede race af mennesker kaldet Mørk:

Og han er den første Mørk.
Ukwekwe. Stolt som en negerhøvding.

Ukwekwe Mørk
Valgte i 1732, som en af de eneste i sin Nigerianske stamme, frivilligt at lade sig indrullere sig som slave for at komme til Danmark og tjene den hvide dæmon under mildere himmelstrøg. For som han sagde da han forrådte sine stammefælder til den skruppelløse slavehandler: ”Ejkwan dum dedum dum dejdum!” (”Hernede er der jo simpelthen varmere end ind i helvede!”) Et valgsprog som stadig lever gyldent i den Mørke klans hjerter.
Ukwekwes smukke negerfarve er faktisk grunden til at familien fik navnet Mørk, da godtfolk i datidens Danmark gerne omtalte ham som ”ham den mørke nigger”. Egentlig hed familen ”Mørk-Nigger” i mange generationer indtil en stolt efterkommer giftede sig til ”Mørk-Hansen”, hvilket stod på de fleste dåbsattester siden.
Ukwekwe er grunden til de negroide træk der dukker op i mange af hans efterkommere. Store læber, store næsebor, store manddomme og en hang til let voodoo.

Og seriemorder.
Høj i hatten.

Jack “Grinebider” Mørk
En farverig herre som læste til slagter i anden halvdel af 1800-tallet. Det eneste man ved om Jack er at han forlod landet for at studere videre i London i en periode. Han vendte tilbage som en sand mesterslagter og mange garvede rotter i faget roste hans nyvundne evner udi ”partering og lemlæstelse”, en disciplin han fik Kongemærket for igen og igen.
Han voksede op med en dominerende mor som tjente til dagen og vejen ved at prostituere sig selv og sin generte og tillukkede søn til forbipasserende gøglere og gademusikanter. En mor som desværre afgik ved blødningsdøden få dage efter hans hjemkomst til Danevang, men som blev udødeliggjort da hun lagde navn til Jacks vidt berømte pølser ”Mutters egen Tarm”.

Måske den smukkeste Mørk nogensinde.
Flot som ingen anden galning.

Bertram ”Lampeskærm” Mørk
Familiens professionelle soldat. Valgte i en alder af 12 år at drage til det daværende Østrig-Ungarn og deltage i kampene mod de koldblodige og barbariske bjergfolk i Karpaterne. Under et sådant felttog blev han skudt af sin krigskærre og taget til fange af de primitive rebeller da han havde slået sin bag noget så voldsomt og derfor ikke kunne flygte. Bertrams tilfangetagelse viste sig hurtigt at være 6 gyldne år i ren luksus da hans gamle vane med at beklæde sin isse med lampeparaphernalia, af de lokale blev et bevis på hans guddommelighed.
Han endte sine dage i favnen på sine 52 koner i sit storslåede mudder og kviste harem.
Billedet er taget et par dage efter.

Formidabelt Intellekt. Og god til tennis.
Cerebros Mørk. Her er han 46 år gammel.

Cerebros Kincaid Mørk
Vidunderbarnet Cerebros viste meget tidligt tegn på overlegen intelligens og meget kraftige psykiske kræfter. Han var i stand til at forudsige både for,- nu-, da,- frem, og langtid. Han kunne løfte æg og rasp med tankens kraft og starte små brande ved hjælp af sin vilje alene. Men hans største og nok farligste evne var den fuldkomne mentale kontrol han havde over folk med navnet Jens, og det var et uhyggeligt udbredt navn dengang.
På få år havde Cerebros Mørk samlet sig en hær af mentalt slavebundne og viljeløse mænd ved navn Jens. Måske den største hær af sin art i Køge nogensinde.
Han havde tilranet sig så meget magt at lokale fyrster og lensherrer, i 1901, i en alliance med kongen og en ung Bud Spencer, rettede et direkte angreb på hans højborg ”Mentallicastellet” og udryddede både hæren og en dybt rystet Cerebros Mørk i et slag der for eftertiden blev kendt som ”Massakren på en masse sagesløse mænd ved navn Jens”.

Et job hun både elskede og hadede.
Henryetta Mørk på arbejde.

Henryetta Mørk
Blev i 1920’erne kendt som Københavns strengeste musiklærerinde. Hendes lunte var så kort og hendes vrede så lang og dyb at de fleste af hendes elever blev slået til lirekassemænd før de blev uddannede musikere.
Hun fik 12 børn med 132 forskellige mænd. Hun døde i 1987 som en nedbrudt og gnaven gammel kone.

Der var selvfølgelig langt flere i den store kuffert, men tiden er knap for pigebarnet kalder. Vi skal spise igen.