Man-Machine Interface
af Thor Frølich
En cyborg med robo-hjerne som farer rundt som en AI inde i en anden cyborgs computer's AI.
GitS 2: Man-Machine Interface

Så havde jeg jo lige læst Ghost in the Shell 2: Man-Machine Interface. Her, efter endt læsning, må jeg konstatere at jeg ikke ved specielt meget mere om, hvad den handler om, end da jeg startede. Det er vistnok noget med nogle fjender, et træ og en hulens masse krops-skifte. Og kunstig intelligens. Virus er der vist også nogle af.

Jeg kan uden at overdrive særligt meget påstå at det er noget af det mest syrede jeg har læst. Synderligt spændende er den ikke – et symptom som mangel på historie gerne fører med sig – men der er til gengæld jævnt meget med datamater, hacking og hacking af datamater. Den slags kan jeg vældig godt lide.

Jeg er stadig ikke sikker på om jeg er sur på bogen eller ej. Måske er jeg bare for træg til at forstå, hvad den går ud på (det ville ikke være første gang). Hvis du mener at kunne kaste lys over, hvad helge det hele går ud på, skal du være hjertens velkommen til at gøre det (vær dog varsom med at kaste med tændte lys … undskyld).

Kunne være jeg bare skulle læse den igen.

Og dog.