Om mangfoldiggørelse #2: Doven Mands Kloning
af Thor Frølich
Det er noget for et barn!
Her har Barnet fået øje på et bryst. (Brystet kan ses udenfor billedet).

Først nu kan mit skrøbelige intellekt magte at skrive Jer atter et stykke om Barnet. Dagbogsformen som ingen vil huske fra første del har jeg valgt at skrotte til fordel for den mere populære løst strukturerede delvist fiktive fortælling.

De første dage af det lille barns liv har det ikke noget navn, men kan derimod references til vha. en sindrig talkode – vistnok et kombineret udtryk for tid, køn og antal lemmer. Mange tror det nye barn har et rigtigt navn, da forældrene naivt omtaler det som Erland eller Rædsomme Antikrist, men dette er et udtryk for et urimeligt selvbedrag. For at den lille ny skal kunne få sit helt særlige og unikke navn, skal man nemlig vise det frem til en gejstlig eller dennes kordegn. En lang liste konsulteres for at sikre at man ikke søger at opkalde sin lille øjesten efter noget som kan være til skade for barnet på dets vej gennem tilværelsen, såsom Hitler’s rumpe. Først da dette er gået igennem kan man med sindsro præsentere det lille ny menneske som Lejff eller Pudtlak, begge iøvrigt navne fuldt ud velsignet af øvrigheden.

Det er en meget meget grim bil!
Her er Barnet umiddelbart inden det stjæler sin første bil. Hun ved ikke bedre og stjæler en meget grim bil.

Den lille pige er, her godt 4 måneder efter blevet en lidt større lille pige. Hun mestrer langt flere aktiviteter end da jeg første gang berettede om hende, omend de tematisk allesammen minder en del om hinanden. I stedet for at ligge og virre med armene kan hun nu sidde op og virre med armene. De små fingre kan gribe om ganske mange ting og kaste dem udenfor rækkevidde. Dette foregår ikke altid med hele barnets velsignelse, hvorved hovedet vil give sig til at græde og skrige i ubøjeligt raseri. Situationen kan kun normaliseres ved at en opmærksom voksen præstenterer den af arrigskab rødglødende lille spæk-bombe med en ny og endnu mere kulørt genstand. Hvorved spektaklet kan begynde forfra.

Hun er så småt begyndt at tage anden kost til sig end moderens mælk. Dog er hun godt hjulpet af forældrene, da hun endnu ikke besidder den fornødne styrke, finmotorik og købekraft til at vælge den korrekte babymos i supermarkedet, for slet ikke at tale om at få glasset åbnet. Det er dog noget hun bryder sig svært godt om, hvilket klart kommer til udtryk i et ivrigt kropssprog og den lyd gulerodsmos frembringer, når det med høj fart bliver truttet gennem sammenpressede læber i retning af den henrykte forældre.