Planeten Sauna.
af Brian Mørk

Da jeg er lavet af menneskemateriale og ikke hverken af asbest eller lava, frygter jeg for den kommende sommer.
For ulig pigebørn og leguaner er jeg ikke glad ved varmetemperaturer over smeltepunktet for asfalt.
Bevares, jeg finder både glæde og trøst i pigebørn iklædt det pureste ingenting, men jeg vil på ingen måder være istand til verbalt at ytre denne begejstring. Ejheller vil jeg fysisk kunne gøre noget som helst ved fruentimmernes knapt dulgte nymfekroppe.
Jeg vil være alt for travlt optaget med at gispe efter dyrebar luft og mentalt overtale mine organer til bare at holde ud til natten falder på med sin velsignede bortjagen af dagstjernens dødsstråler.

Nøgne og frække øgle!!!
En letpåklædt leguan holdes endnu tættere på den brændende gaskæmpe.
Og også nærmere solen.

Sommeren er en årstid taget ud af Dantes helvede.
Jeg er ikke begejstret for de resterende tre sæsoner, men i modsætning til sommeren ønsker jeg dem heller ikke hen hvor peberet gror (Sydpå).
Som jeg ser det, rejste det tidlige menneske netop væk fra Afrikas stepper og op mod koldere egne for at slippe for at selvantænde eller udtørre som en humanoid rosin.
Givet er det at nogle folkeslag har taget denne udvandring for vidt. Se bare på den unge Frölichs aner. De mestrer åbenbart ikke begrænsningens ædle kunst og bosatte sig hvor kun de allermest kvabsede havdyr orkede at overleve.
Og i kuriøse små aboder af det koldeste is. Helt uden de mest basale fornødenheder, da man ikke kan lade vandet indendørs uden at bryde væggene ned med sine udstødte gyldne dråber.

Jeg har svært ved at tro at de forestående måneder vil være nådige og lade mig eksistere til Fimbulvinteren kommer tilbage og redder mig og mine.
Så jeg har lagt strategier.
På samme måde som Dick turpin imponerede ynglingen Swiftnick med sine velplanlagte og veludførte overfald på den korrupte adel har jeg konspireret mod Hedehelvedet.

Jeg kunne anskaffe mig en Stuka styrtbomber og så placere mig lige lukt foran dens tordnende propel. Den tornadolignende brise vil svale min glinsende tranbeholder af en menneskekrop og derved lade mig leve.
Lige indtil jeg bevæger mig for et my for tæt og min krop eksplosivt forvandles til en rød serpentinkanon.
Nok så festligt, indrømmet, men da jeg er fanatisk og rettroende Darwinist kan jeg kun alt for nemt se det debile i den sag.

Krudtflyver!!!
Åh Stuka. Dig kan man altid regne med.

Jeg kunne også gøre mit yderste for at blive lige så magtfuld som kejserinde Cleopatra. Hun havde sorte smukke negerslaver til at vifte sig med palmeblade. Det er både nedkølende (Wind chill factor) og holder fluer fyldt med spy væk fra ens øjne og væskende sår.
Hvis jeg finder det umuligt at skaffe mig helt så meget magt kunne jeg få nogle børn og tvinge dem til at gøre det.
Gerne små negerslavebørn.

En tredie mulighed ville være for mig at udvikle topkriminelle tendenser sommeren over. På den måde vil politiet sørge for at holde mig skygget (ha ha).

Hvis du, lige som jeg, er en almindelige dødelig og har en anden mulig modgift til det nært forestående hedeslag, så lad endelig høre.
Ellers er jeg bange for at dette beskedne essay kan være et af de sidste fra min kant.