Sawasdee-kap #1
af Thor Frølich
Der er nogenlunde morsomt i Bonbonland
Hvem kan stå for disse pragtfulde farver? Jeg ingenlunde!

Hele misæren tog sin begyndelse, da jeg med vanlig tankeløshed forsøgte at indløse rejsehjemmel til en tur i det skønne Bonbonland. Jeg skal sige med det samme at mekanik og anden teknik ikke er min stærke side og det undrer derfor at jeg ikke blot gjorde mine hensigter til kende med et velskrevet brev. Men ak, i et tilfælde af overdreven optimisme angående min egen tekniske formåen benyttede jeg telefonapparatet til mundtligt at afgive min bestilling. Damen i den anden ende af linien var ganske fåmælt, mens jeg opremsede mine ønsker og hun accepterede da orationen nåede sin afslutning. Dermed var jeg sikker i min tro på eet styk bestilt togrejse til det fortryllende Bonbonland. Jeg henrykkedes ofte af de korte film på televisionen omhandlende dette farvestrålende sted og var fast besluttet på at opleve fænomenet ved selvsyn. Desuden er jeg svært glad for søde sager og så frem til at nyde en Bonbon i de fredelige naturskønne omgivelser.
Om det var min natbøjle – en prægtig sag med et bredremmet nakketræk – der forplumrede min tale eller telefonsælgeren som var vag af sind, forbliver uopklaret. Men det stod tidligt klart at noget var i uorden. De tilsendte billetter bød mig at møde op på en for mig ukendt station og det adskillige timer inden toget afgik. Jeg var dog fast besluttet på ikke at lade den slags trivialiteter stå i vejen for en god dag på Sjælland.

Den kører i timen otte mil.
Dette prægtige vogntøj hentede mig ved min bopæl.

Afrejsedagen oprand og jeg havde adskillige måneder forinden bestilt en hyrevogn til at samle mig op på min adresse. Føreren af automobilet bød jeg at køre til stationen med det lange navn og virrede min billet foran hans dvaske øjne.
Det stod hurtigt klart at jeg havde plads på en flyvemaskine og ikke et tog. Et faktum jeg kun lidt brød mig om, da toget er en behagelige rejseform og syntes det var at gøre et unødigt stort nummer ud af at fragte mig til Holme Olstrup. Jeg indvilligede dog, da det blev gjort mig klart at intet stod til at ændre (og jeg i det skjulte blev opstemt ved tanken om at skulle prøve at være ombord en af disse moderne vidundre).

Turen var i det store hele begivenhedsløs, men for mit vedkommende præget af en vis usikkerhed. Min destination var mig endnu ukendt og det ganske ombordværende personale viste sig at være novicer udi dansk. Ja måske civiliceret tale i det hele taget, da deres ytrede lyde var som kvabsede insekters summen. De behandlede mig dog pænt og min rejsedragt blev duppet med fugtige servietter hver gang jeg mistede herredømmet over de forrykte måltider, som kontinuerligt sattes foran mig. Mæt blev jeg dog og kun moderat fedtet.

Da dørene til flyvemaskinen gik op, var jeg forberedt på det værste; kasteskyts fra vilde unga-bunga’er, sletter af is beboet af menneskeædende vilddyr, lavastrømme fra en vulkan i det pureste udbrud. Vil I tro det? Jeg var havnet i et tropisk land og stik mod forventning blev jeg ikke gennemboret af et primitivt spyd men derimod bedt om at holde mit pas op til inspektion. De indfødte hed thailændere og jeg døbte derfor landet Thailand.

Så vidt indledningen. Næste gang vil jeg beskrive mit ophold i Thailand ned til mindste detalje.