Se og Hør nu lige her, kammerat!
af Thor Frølich

Henrik Qvortrup. Denne ytringsfrihedens stærke poet, som med sandhedens klinge Se og Hør, kløver pandebraske på celebre Übermenschen. Han gør det tilsyneladende fordi almindelige rottemennesker, som du og jeg, har brug for det. Begivenheder, store som små, fiktive som opdigtede, bliver beskrevet i pinlig detalje. Eneste krav er, at de omhandler kendte mennesker. Eller næsten kendte mennesker og måske folk i disses omgangskreds. Som tak for denne uselviske opofrelse for almuens trivsel, besluttede redaktionen her på ‘avekatten’ at dedikere en hel artikel til Skt. Qvortrup’s gøren og laden. Noget af det du vil læse her, kan meget vel chokere og forarge din sarte menigmandsfornuft, men vær forsikret om at alt er den skinbarlige sandhed. Alle data er målt og vejet med den patenterede Truthifier 3000(tm), fremstillet på Akhmed’s Grill- og Statistikfabrik. Et apparat magen til det Se og Hør selv benytter til kildevurdering.

Det er der. Alt det man kan spise.
Tak skal De have, Holocaust. Er der mere nakkekam?

Qvortrup til Endlösung Bal
Ved et større kostumebal i Birchenau, deltog Oberredaktör Qvortup i løjerne. Her takkede Qvortrup for holocaust og spiste sig mæt i dejlig steg. Flere kendte mennesker var til stede. Mange i dyre biler og flot tøj. Disse spiste ligeledes steg. Flere talte med hinanden og udvekslede Brian Mørk’s telefonnummer.
Prisen for bedste udklædning gik til en ung mand ved navn Jannik, en beslutning som efter sigende skulle have gjort Henrik Q. “rasende af raseri”. Da festlighederne sluttede blev alle kørt hjem i fine ældre togvogne, festligt pyntet med lys og strømførende guilander. Casper Christensen dukkede, trods en invitation ikke op, da han “synes nazisme er noget lidt kedeligt noget”.

Chefredaktør overfuser albino
Ved en større indkøbstur i Iso på Vermlandsgade på Amager, blev Henrik Qvortrup, bedst kendt som hende der spillede Pipi Langstrømpe i serien af samme navn og chefredaktør på Se og Hør, opdaget af vores journalist! Han var ifærd med at give en bleg servicemedarbejder en dragt verbale prygl, angiveligt over udløbsdatoen på en pose røde linser. Da vores journalist nærmede sig, tog Hr. Chefredaktør og Ungpigeskuespiller flugten ned ad gangen med konservesprodukter. Efter nogen tid lykkedes det igen vor mand på stedet, at tage levemanden på fersk gerning. Denne gang involveret i et scoringsforsøg, rettet mod Liselotte fra Frostvarer. Hovsa, din charmør!

Tossede rad!
Der er ingen hund på billedet. Skøre kugle.

Henrik’s hunde-hurlumhej
Nu rabler det. En pålidelig kilde har røbet for os, at den kern-terrier Monsieur Qvortrup dagligt går tur med, slet ikke findes. Vi snakkede efterfølgende med hans livlæge, som forståeligt nok, bad os tilbageholde hans identitet. Lægen afslørede, at han ganske rigtigt havde frarådet Henrik at få en hund, pga. allergi. Chokerende, men troværdigt. Vi konsulterede straks vor trofaste ekspert udi sindslidelser, navnligt de kendtes, da sygdom inde i hjernen måtte være eneste forklaring. Den slags opførsel, pasning af imaginær hund, er ikke så ualmindeligt som man tror. En trediedel af alle kendte mennesker, vil på et tidspunkt i deres liv, have kortere eller længere perioder, hvori de viser omsorg for et dyr eller menneske. I enkelte tilfælde viser det sig desværre, at objektet for deres kærlighed slet ikke findes andre steder end i deres tragi-komiske bevidsthed. Henrik, Vapsemand er en uvirkelig lufthund. Af luft!

Jeg håber at ovenstående kan være med til at vise sandhed og integritet ikke er alt. Jeg ville gerne have haft en kommentar fra Hr. Qvortrup, men han ønskede ikke at medvirke. Men det skal ikke afholde mig fra at postulere at han fuldt ud støtter alt hvad her står skrevet. Og det, mine damer og herrer, er ægte storsind og filantropi. Tak, Dr. Q.