Selvhjælp
af Brian Mørk
Det ville jeg også have gjort hvis jeg havde set sådan ud.
Han gjorde det.

Jeg har overvejet selvmord. Ofte. Altså ikke mit eget. Andres selvmord. Jeg er af den ydmyge mening at der er en del mennesker der godt kunne trænge til lidt mere selvmord. For mange eksistenser der burde overveje hvad deres liv på jorden gavner, lever videre i bedste velgående og går omkring ganske uden at være døde nok. Det ligger mig til gene og jeg vil gerne lave om på det. Sporenstregs, om ikke før.
Jeg er ikke hverken et hadefuldt eller ondskabsfuldt gemyt. Jeg er ingen arg rumpet eller kedelig møgkarl. Jeg er bare såre praktisk anlagt, og jeg oplever med stigende hyppighed at forskellige af de folk jeg møder på gader og stræder, mere er i vejen end til gavn. Menneskeligt ukrudt om man vil, som ikke gør megen glæde i nyttehaven som vi kalder Danmark. Og på ukrudt skal hældes gift eller ild eller en cocktail af giftig ild og magi.

Her taler jeg ikke om nogen specifik befolkningsgruppe. Jeg er ikke efter tilhængere af nogle af de populære organiserede religioner. Ej heller af folk der har anden hudfarve end blegfed. Og stakler der føler sig deprimerede og er ude af stand til at se mening med livet, er stakler der simpelthen bare må tage sig sammen og finde mandsmod. Næ, jeg taler om de individer der simpelthen burde forgøres fordi deres eneste formål på denne klode er at tømme deres blære lige der hvor min sukkermad ligger. På sin faste sukkermadsplads.

Hendes kobra bed hende i brystet. Avs.
Cleopatra gjorde det.

Jeg ville klart foretrække selv at rive et par år ud af kalenderen og tage på mit eget lille retfærdige korstog. Rejse rundt i landet og stemme dørklokker fra morgen til aften, og gøre en ende på dem som byder mig trods. Med en lægtehammer eller mine bare ubarkede næver. Men opgaven er kolossal og uoverkommelig for et skrøbeligt helbred som mit. Derfor planen med selvmord til folket.

Selv ville jeg naturligvis aldrig kunne finde på at begå den slags. Selvmord er mig ganske umuligt, så vig bort med den slags tale. Grunden er, at jeg netop har underskrevet en bindende juridisk livsforsikring. En forsikring som, i tilfælde af min alt for tidlige død, ville sikre min familie økonomisk. I en uge eller to.

Hvem ville også kunne holde succes og penge ud?
Han gjorde det.

Valgte jeg at gøre slut på mig selv ville der derimod ikke falde en krone til mine efterkommere. De ville være tvungne til at digte omkring min pludselige død. Løgne som ville lyde nogenlunde sådan her:

”Det var ikke selvmord. Det var et uheld…”

”…Brian har altid elsket smagen af sovepiller.”
”…Brian barberer altid sine håndled med en filetkniv i badekaret.”
”…Brian var i færd med at slikke riflen ren.”
”…det var mig der slog ham ihjel ved at skubbe ham ud foran en færge. Jeg kvalte ham med en skorpion! Giv mig de penge!”

Han lever stadig.
Han gjorde det. Dårligt.

Da jeg altid har været imod usandheder og fallaciteter (et ord jeg selv lige har fundet på) er det mig meget påliggende at min klan ikke skal ud i den slags skidt. Dertil kommer at stakler der vælger den slags, aldrig gør en ære ud af det. De er frygteligt forudsigelige. Hvor er fantasien og kreativiteten? Hvor er stoltheden? Det bliver altid det samme juks man har set en million gange før. Piller eller tog eller reb eller spring fra bro eller hus. Kedeligt grænsende til det pinlige.
Valgte jeg den nemme vej ud ville jeg sørge for at det ville blive husket. At forbipasserende ville stoppe op og pege og sige ting som ”hold da op.” og ”Det var liggodt noget.”.

Mit endeligt kunne være:

*Iklæde mig en klædelig busseronne af fars og kravle ind hos løverne i Zoo. Spankulere hen til hanløven Oleg og sparke den i skridtet af al kraft.</p> Få trykt mig en t-shirt med motiv af Muhammed der kæler for en skive bacon og smiler billigende og suggestivt. Og så tage på en sidste weekendtur til Libanon.

Tage til en Star Wars messe og ytre frasen ”Ham Spock er klart min favorit Wookie.

Tage til en Star Trek messe og ytre frasen ”Ham Chewbacca er klart min favorit Vulcan. Og for resten har Commander Riker ikke en særlig stærkt defineret personlighed.

Have ubeskyttet sex med Afrika.

At løbe alt hvad jeg kan, hen til Præsident Bush for at forære ham en flot sabel.</em>

Med både krudt og gift.
Han gjorde det. Dygtigt.

Men det er alt sammen tom snak og luftkasteller da jeg ikke har planer om nogensinde at gøre brug af mine evner og talenter udi selvmord. I hvert fald ikke som andet end en slags konsulent for de mennesker jeg gerne så udånde snarest.
Så håb ikke på min snarlige endeligt på egen hånd. Men væbn dig blot med tålmod. Naturen er så snedigt indrettet at den hurtigt gør kål på et vakuum.