Sikke jeg har været væk
af Thor Frølich

Amerikas forenede stater hyldede mig som ligegyldig og midlertidig gæst ved min ankomst. Ceremonien bestod af, først, en række relevante spørgsmål i form af en blanket som skulle udfyldes. De ville naturligvis gerne høre om jeg deltog i holocaust og lignende sociale experimenter under Anden Verdens Fest og om jeg mon havde i sinde at ødelægge bygninger i brug med bomber (eller fly) nu jeg var der? Mon jeg var afhængig af ulovlige kemikalier og måske endog havde i sinde at slå mig ned som forhandler af disse? Dernæst blev jeg verbalt adspurgt om formålet med mit besøg var forretning eller fornøjelse. Min teori vedrørende dette er at den hæftemaskine de benytter til før omtalte spørgeskema ved et tilfælde af sort uheld og dårligt design sætter en klamme lige præcis der hvor man sætter kryds for at besvare netop dette spørgsmål. Eller også hører redundans bare til dagens orden.

Hvorfor var jeg i Guds Eget Land, spørger du: “Thor, hvorfor skulle du til USA”? Min arbejdsplads synes det var vigtigt at jeg lærte noget om at lave computerspil og det giver jo mening ved nærmere eftersyn, thi det er just det de betaler mig for. Hvorom alting er deltog jeg i Game Developers Conference i San Jose, en by som i øvrigt er et besøg værd hvis man føler selvlede og ønsker at straffe sig. Konferencen derimod var enormt lærerig og dejlig. Og god.

På hjemturen blev jeg og en kollega (lad os kalde ham “Jesper” – bekvemt, thi det er hans navn) offer for et fænomen kaldet “over booking”. De sælger flere billetter end de reelt har plads på flyvemaskinen. Formodentlig fordi opgaven med at tælle det faktiske antal sæder er uoverkommelig, men det er naturligvis ren spekulation fra min side.

Nu er jeg hjemme igen, børnlille. Men bær over med mig. Far er jet-lagged og kan forekomme sur og tvær. Men det er kun fordi jeg vågner kl. 03.00 med en hjerne der ikke vil sove mere (den vil hellere spekulere, kigge og lære nye ting). Det skyldes ikke at I er sådan nogle rådne unger – det forsikrer jeg jer!