Sot og sommer
af Thor Frølich

Som Lektor Kølle nyligen så poetisk skrev:

Pigerne har bryster på foran og iøvrigt kan det nævnes at det er blevet sommer. Jeg, Valdemar er meget, meget sur.

Det var eder af den type, ihvertfald. Pointen jeg så famlende søger at tilvejebringe er denne; Sommer. Nu. Hvilket giver anledning til forskellige glæder, som vi så ofte har beskrevet tidligere. Sommer bringer også uhyrligheder, ligeledes beskrevet her. Eksempelvis kan det nævnes at den gode Magister Mørk kvies ved solens ubarmhjertige brænden. Følgende skal dog handle om den værste af sommerens overgreb, som ganske får piveri om temperatur til at blegne. Noget så latterligt som pollen.

Argh. Tænk om Hitler havde haft pollen-baserede våben.
Pollen: Stikkende og med usund kulør. Føj.

Først lidt baggrund, da du sikkert ikke hørte efter i biologitimerne. I skolen havde jeg ligeledes travlt med meget andet end lærdom, men kan i kraft af min status som internet-skribent og shamanistisk sandsiger skrive lige hvad der passer mig.
Planter kan, som bekendt, ikke stort andet end at stå i noget jord og drikke al vores vand. Men deres ondskab stopper ikke her. Nej, de dyrker sex over store afstande ved at fylde luften med deres unødvendige pollen. Grise giver bacon og blomster fylder luften med uspiseligt støv. Det driver rundt i luften og ved lejlighed gør det tilfældige blomster gravide. Kunne planterne ikke vælge at gnubbe sig op ad hinanden, ligesom vi mennesker? Hvorom alting er, så er pollen i princippet ganske ufarligt. Det er ikke giftigt. Det kan ikke antænde og give dig slemme forbrændinger. Det kan heller ikke liste sig efter dig når du skal på toilettet, for derefter at bedøve dig og stjæle dine organer og checkhæfte.

Stakkels ædle væsen!
Selv ikke den majestætiske søko undslipper høfeberens rasen!

Hvad giver så anledning til dette had. Jo, det skal jeg sige dig. Allergikere, genetiske vanskabninger som vi er, er udstyret med mildest talt uduelige kroppe. Dog typisk kun een hver. Hvis eksempelvis mit legeme bliver udsat for blot den mindste smule græspollen, reagerer det meget lidt fornuftigt ved at blive ganske uanvendeligt. Øjnene begynder at klø, men oh, vogt dig for at stikke fingrene derind. Det er en fælde, med det ene formål, at gøre ondt værre. Kaskader af snot står frem fra de nasale regioner, drevet frem af ubønhørlig nysen. Altsammen pga. en falsk alarm fremprovokeret af væmmelig blomstersæd. Forsvaret er sært, også selvom der skulle foreligge en reel trussel. Kroppens reaktion bør ingenlunde bestå i at gøre sig blind og forhindre vejrtrækning og dermed fremdrift. Hvad skal det nytte? Jeg kan kun antage at naturen, med planterne i spidsen, forsøger at gøre kål på os allergikere.

Hvad kan vi så lære af min lille fortælling? Ikke meget andet end, at jeg for tiden blæser en hel del snot ud af forsiden på mit ansigt. Med lukkede, grotesk svulne øjne drømmer jeg om at asfaltere hele landet. Siden resten af Europa. Den vegetabilske plage må vige pladsen for tjære og grus.