Søvn, du skøge af natten
af Brian Mørk

”Du kan sove når du bliver gammel.”

Citat af Komplet Idiot

Jeg har lagt søvn på hylden. Ikke frivilligt, det er bare noget der er sket automatisk. På samme hylde ligger ting som at blunde, tage en lur og en skraber. Det er en meget høj hylde og jeg kan ikke nå derop uden hjælp og min trappestige er brudt i hensynsløs brand og kan ikke bruges.

Jeg tror sengen skriger. Skriger lydløst.
Sengen er fyldt med sengetøj, madras og hadefuld uvilje mod Brian.

Det med at gå i seng om aftenen og have en dejlig nat fyldt med hvile og ro er den rene utopi for folk der er mig. Og det er en ualmindelig trist affære at være mig.
Begreber som nattesøvn, REM søvn og søvn i øjnene er erstattet af andre og mindre charmerende begreber som søvnmangel, søvnunderskud og søvnatrefit. Det sidste begreb er ovenikøbet et jeg selv har digtet i ren og skær klatøjethed.
Når søvnen går ud går andre ting ind:
Mathed, hovedpine, appetitmangel, koncentrationsproblemer, slaphedsproblemer, fokuseringsproblemer, hukommelsesproblemer, taleproblemer, koordinationsevneproblemer, temperamentsproblemer og fordøjelsesproblemer.
Læg mærke til hvor mange af ordene der indeholder endelsen ’problemer’. Langt de fleste. Og ’problemer’ er et negativt ord ligesom både Stalin og fusionsjazz er det.
Den kvikke (og udhvilede) læser vil på nuværende tidspunkt have fattet at søvnmangel er en ting man ikke ville ønske for sine værste fjender. Medmindre man var virkelig sur på dem.
Derfor er det også noget der bruges flittigt at totalitære regimer til at overtale deres tilfangetagne fjender til at fortælle hemmeligheder. De holder folk fanget og tvinger dem til ikke at falde i søvn over en lang periode. Nogen kalder det tortur, jeg vælger at kalde det Blancmange, men som sagt så er jeg også meget træt.
Denne slags tortur er yderst populær fordi den er meget effektiv og ikke efterlader mærker (og slet ikke pudemærker ha ha). Undskyld.
Har offeret gået uden søvn i flere dage bliver det sværere og sværere at stå imod afhørernes spørgsmål og det ender med at man ikke længere er istand til at holde på sine hemmeligheder.
Jeg har gået uden søvn langt længere end kun et par dage. Hvis jeg havde hemmelige oplysninger ville jeg have afsløret dem for flere uger siden. Jeg ville have skåret dem ud i pap, bukket dem i neon og tatoveret dem i panden på mine torturguider. Jeg er på nuværende tidspunkt parat til at tage ud og aktivt opsøge dybe statshemmeligheder og skamløst sælge dem til højstbydende terrorist eller gangster. Og højstbydende ville være den der medbragte en pose med et par timers uafbrudt hvile.
Jeg ved ikke hvad det er der afholder mig fra at sove. Men jeg har et par teorier:

Og mere sex, også. Sexede, frække yeti.
Yeti findes ikke, men hvis den gjorde ville den få mere søvn end mig.
  1. Det kan være barndomstraumer fra dengang man fik at vide at hvis man ikke kunne falde i søvn så kom Ole Lukøje snigende ud fra skyggerne og gned ens øjenæbler ind i grus og småsten? Det er jo ikke noget at fortælle små forsvarsløse børn.

  2. Det kan være fordi jeg faldt i kokaingryden som spæd. Derfor er jeg en slags Obelix. Lige så tyk, men istedet for overnaturlig styrke har jeg overnaturligt store poser under øjnene. Jeg ved ikke om det rent faktisk er noget der er sket i virkeligheden eller om det bare er noget min udmattede og febersyge hjerne har skabt i panik over ikke at kunne slippe af med drømme i løbet af natten.

  3. Det kan være fordi jeg tænker for meget. Men hvis man kender til mine mentale evner og cerebrale kapacitet så vil man vide at det er lige så usandssynligt som at vinde en enhjørning i en tombola.

  4. Stress! Ja, stress kan få et hårdtarbejdene menneske til at lide af ond insomnia. Men der er desværre to ord i den sætning der ikke passer særlig godt på mig. Hårdtarbejdene og menneske.

Jeg overvejer at gå til en doktor udi medicin og bede om farmaceutika der kunne tvinge min krop til at lukke ned. Men jeg bryder mig ikke om at sluge piller, stikke mig i armen eller på anden måde indtage kemikalier.
Til sidst en bøn. Hvis du på gaden skulle støde på noget der ved første øjekast minder om en zombie. Gå ikke i panik. Grib ikke til at slå dens hovedskal ind med et dækjern eller en stovt gren. Løb heller ej ind i din lejlighed og barrikader dine døre og vinduer mens du pakker din gamle salonriffel ud af skabet.
Der er nemlig en mulighed for at det slet ikke er de døde der er vendt tilbage fra graven for at spise de levende. Det er muligvis bare mig der sørgmodigt og slæbende trasker hjem fra arbejdet for endnu engang uden held at tage en middagslur.
På den anden side, slå mig bare ihjel. Hellere den længste søvn end ingen søvn.