Stemning!
af Brian Mørk

Jeg gør det dælemesplideme! Jeg stiller op til det næste valg i USA.
Præsidentvalget. Ikke Farsbrødvalget som jeg ville vinde hands down.
Det kan godt være at der er flere år til, men jeg kan vente. At vente gør jeg godt. Åh, hvor jeg kan vente. Var jeg et rum ville jeg være et venteværelse. Var jeg en liste ville jeg være en venteliste. Og var jeg en kvinde med et sært navn ville jeg hedde Ventebente.
Der er mange grunde til at jeg burde stille op til det næste valg.
At jeg har lyst er ikke en af dem, for det har jeg ikke. Det er ikke for min egen skyld jeg stiller op. Det er for alle de svage i samfundet. Og de stærke. Og dem imellem. Og for min egen skyld ikke mindst.
Der er flere og flere der mener jeg har en masse at tilbyde guds eget folk i form af lederskab. Mig og mange andre som jeg ikke kan bruge tid og plads på at skrive her.
Men der ER mange. Flere end jeg kan tælle på én finger.
Lederskab er noget jeg bare kan. Jeg er den fødte leder. Siden jeg var lille har jeg ledt og ledt. Mange er de gange hvor de voksne har sagt at hvis jeg engang blev voksen skulle jeg da være diktator for jeg var en værre lille tyran.
Senere søgte jeg ind som Demagogmedhjælper, men studiet fandtes ikke på det seminarie hvor jeg tilfældigt kom forbi en lørdag nat efter lukketid.
Jeg har ikke megen erfaring i at lede et helt folkeslag, men jeg tror det ligger i mit gudsgivne dåbsnavn at jeg skal herske over masserne. Præsident Mørk ligger godt i munden men det er som om der mangler noget. Det er ikke helt kraftfuldt nok. Jo bevares, navnet Mørk er både smagfuldt, grafisk smukt og fonetisk perfekt men titlen Præsident burde nok skiftes ud med noget mere bastant. Noget der er nemmere at krybe sammen i total og ærbødig afmagt overfor.

Formand Mørk
Kong Mørk
Tzar Mørk
Führer Mørk
Kejser Mørk
Pave Mørk
Farao Mørk
Konsul Darth Mørk
Bestemmemand Mørk
Herskerhøvding Mørk
Mesterhersker Mørk

Alle spændende titler men ingen indeholder helt den følelse af fuldstændig respekt som ægte rædsel indgyder i undersåtter.
Nå, det må komme senere.

Sarkofag er gammelgræsk og betyder Ligæder. Smukt.
Væk med de stemmeurner. En stemmesarkofag er lige mig.

Når først jeg er blevet valgt vil jeg holde folkeafstemninger ofte. Folket skal jo stadig have friheden til at vælge selv. Jeg er jo ikke urimelig.
Det frie valg består i at vælge mig som evig leder eller at vælge et årelangt ferieophold i de nye sodminer jeg vil skabe der hvor sydamerika ligger nu.
Det skal være folk frit for om de vil stille op som modstandere mod mig i de frie valg, men mine modkandidater vil finde det svært at komme ud til folket med deres budskaber da massemedierne er kontrollerede af mig. Og da det er så godt som umuligt at have både plads til en politisk overbevisning og en bajonet i hjertet.

Valgløfter
• Mænd må ikke længere gå i strammere og mere afslørende tøj end kvinder. Det er både Gud og mig imod.
• Folk der klapper i biografen skal have evig karantæne fra verdens cinemaer. Det håndhæves nemt ved at antænde deres kroppe på en åben plads under jubel fra ordentlige mennesker.

• Teenagere af begge køn vil blive afskaffet. Ingen kan lide dem og den underholdningsindustri der lever af dem vil sagtens kunne leve af at bryde salt med de bare næver istedet.
• Mænd skal holde op med at danse og kvinder skal holde op med at lokke dem til det med lovning af fysisk tilbagebetaling senere. Mandedans er en vederstyggelighed mod naturen og får Jesusbarnet til at græde.
• Folk der er præsidenter (mig) skal have kage. Tit og ofte. Den gode slags med glasur.

Hans totemdyr er en vred og skuffet bæver. En gnaven gnaver. Ha ha!
En oprindelig amerikaner. Brysk og stolt som en inder.

Ja, jeg ved det bliver svært for mine modkandidater når jeg buser frem med den slags valgflæsk, men jeg har arbejdstegningerne til Utopia. Nu er det op til jer at stemme på det gode og det sande.
Hvis I er amerikanere.
Og det er I ikke.