Ud af min mad!
af Brian Mørk

Da jeg i dag sad og næsten nød maden i den kantine hvor jeg arbejder i øjeblikket (ikke at jeg arbejder i en kantine, nej langt fra. Eller det ligger tæt på der hvor jeg arbejder, ellers ville det være en dårlig kantine, men mit job er noget helt andet end at arbejde i en kantine. Det er noget frygteligt smart medie noget, du kender det nok ikke.) Var jeg tvungen at lægge en varskoende hånd på skulderen af min gode kollega og ven MC, og stoppe hans videre færd gennem hans kyllingeret. Grunden var den kære lille grønne larve jeg så kravle på mandens halve kartoffel. En lille larve jeg mistænkte for at have tilbragt sin tidlige barndom blandt den salat MC også have pøset på sit porcelæn.
MC takkede mig for mit heltearbejde og jeg lod filantropisk den lille fyr leve videre i en nærliggende potteplante (larven, ikke MC. Ham slog jeg nådigt ihjel).

For de er fyldt med honning.
De er nu søde.

Denne lille anekdote havde intet med noget at gøre, havde det ikke været for det lille krybende bæst (larven, ikke MC.). Denne lille forårsbebuder bebød nemlig det snarligt oprindende forår og henledte mine tanker (der før havde været koncentreret omkring lesbisk sex) mod forårets muligheder for at tage på stranden, danse natten lang og plukke blomster med dem man elsker. Der er nemlig ikke noget jeg elsker mere end at tage på stranden, danse natten lang og plukke blomster med dem man elsker. Det skulle da lige være at bruge ironi.
Sandheden er at jeg fik en desperat trang til at liste ting jeg ikke under nogen omstændigheder ville ønske at finde i min mad.

Da jeg er en sart og kræsen starut er listen her forkortet betydeligt da min datamatskærm ellers ikke ville være høj nok til at liste dem alle.

  1. Larve. Og det gælder ikke kun lige præcis den larve, men alle dyr der går under betegnelsen ”kravl”. Insekter, spindlere og kryb er alle med i denne kategori af levende væsner som bør forføje sig fra mine måltider. Og mit tøj. Og mit skæg. Og mit hus. Og min klode.

  2. Naziguld. Alle andre steder end min mad ville jeg være henrykt for at støde på et lager af naziguld. Lad os være ærlige her, naziguld er noget af det bedste man ved. Men ikke gemt væk i min bechamelsauce. Grunden er simpel. Mine tænder er lavet af skrøbelig emalje og guld er lavet af en eller anden form for metal. Mine tænder ville gå itu allerede efter 4 portioner. Og der findes ikke naziguld nok i verden til at betale den tandlægeregning.

  3. Mere mad. Hvis jeg bliver ved med at finde ny mad i min mad så bliver jeg jo aldrig færdig.

  4. Ebola. Jeg kan ikke tåle det. Jeg får det skidt.

  5. McDonalds. Jeg vil hellere spise Whiskas. Og det er ikke fordi jeg kan lide Whiskas. Tværtom.

  6. Whiskas.

Ned i min mad!
Dejligt krydderi. Intimian.
  1. Lesbisk sex. Hov, det er en fejl. Lesbisk sex er rent faktisk noget af det jeg allerhelst ville finde i min mad.

  2. Hår. Hår skal ikke findes i min mad. Det er ikke det rette sted at finde hår. Mine næsebor? Ja. Mine øren? Ja. Min ryg? Ja. Min rumpe? Ja. Min lever? Ja. Men i min mad? Nej. Medmindre selvfølgelig der er tale om en eksotisk ret hvor hår eller pels er en vigtig bestanddel. Bortset fra at jeg ikke bryder mig synderligt om eksotisk retter. Eller vranger.

  3. Flæsk. Jeg er på en kalorielet diæt hvor hverken fedt eller kød er velkomment. Min kur indeholder vigtige elementer som gryn, grønt og sart fisk. Og håb og drømme.

  4. Abekat. Ingen bryder sig om en abekat. Ingen!

Jeg er ikke kræsen, jeg går bare ind for en balanceret kost. I modsætning til en kost der vælter hele tiden. Ha ha, en fejekost mente jeg. Det er humor! Det er det aben handler om… Årh lad mig være.