Urmennesket
af Thor Frølich
Han render kækt afsted!
Den smukke og lykkelige forgænger til os.

I tidernes morgen, kort efter kl. 7.25, vågende urmennesket. Det havde snoozet siden tidernes skumring, da alt simpelthen var for mørkt og ufærdigt til at stå op. Dengang var mennesket kun ganske lillebitte, så der var langt ned til gulvet fra sengen og jorden var kold og mudret for de bare fusser. Verden på dette tidlige tidspunkt, var en noget anden end den vi kender i dag. Langt de fleste ting var helt nye og dermed ganske små og i sagens natur meget lidt anvendelige. Andet igen var slet ikke stået op endnu, såsom pingviner, dadler og tandbørster. Tilværelsen var som resultat heraf meget besværlig og farefuld for det tidlige menneske og det er i virkeligheden et under at urmennesket overlevede længe nok til at blive til det menneske vi kender i dag: Mennesket.

Dagens forinden havde mennesket været en gemen abekat, som ikke gjorde stort andet end at være fræk og kåd. Men fremskridt var påkrævet og således gik det til at abe blev til abemand. Meget mod abens vilje, da den var rigeligt tilfreds med at smide om sig med afføring og kopulere kådt i trætoppene.

Noget af det første urmennesket gjorde efter at være stået op var at søge efter noget at tage på de bare fødder. Instiktivt vidste vores forfædre at mammutjagt, ikke var tilrådeligt barfodet. Mammutten havde været oppe i adskillige dage og var derfor en ordentlig krabat – visse helt op til 80 cm høje. En formidabel brunch for en barfodet pygmæmand med søvn i øjnene. Antropologiske studier og fundet af små sten tyder på at kun de modigste gav sig i kast med pelselefanten og dens saftige lårbasser. Alle de andre spiste uopvarmet grus. Mange helt op i jernalderen, som alt tyder på lå præcis mellem tidernes morgen og nutiden.

Sikke et hår.
Man så herrens ud, dengang!

Efter morgenmaden var det tid til at lave nogle flere urmennesker, mente urmennesket. Udover at være en lille og dum skabning, var urmennesket en grimrian. Eneste trøst var at alt var enormt grimt dengang. Videnskaben ved endnu ikke hvordan urmennesket formerede sig, men visse kontroversielle røster mener at det foregik ved seksuelt samkvem hanner og hunner imellem. Dette er kun meget lidt sandsynligt og eneste belæg for teoriens validitet er den fortsatte eksistens af Storbrittanien og Belgien. Og noget esoterisk hurlumhej kaldet biologi.

Siden da er det gået ned ad bakke. Vi er ganske vist blevet moderat kønnere og op til 3-4% mere intelligente, men den primitive del af vore hjerner savner de sprælske og sorgløse abe-dage, hvor hver dag var en darwinistisk kamp for overlevelse. Hvad skal vi med knallerter, varmt badevand og sirligt malet porcelæn, når vi ikke længere må spæne nøgne rundt i mudrede krat, hujende med en halv melon på hovedet? Det er ikke værdigt, det er ikke rimeligt. Vi skylder vores genetisk arv mere end at sidde aften efter aften og drikke sherry og tale om den nye Citroën Berlingo.