Valgkamp og anden psykiatri
af Thor Frølich

Vi bør give de ganske få offentligt ansatte, vi har her i landet, jobgaranti. Ligesom alle vi andre har det.

Drop ulandsbistanden helt. Hvis de fattige ikke har noget brød, kan de jo bare spise kage.

Så skal topskatten skrues op. Den er jo nærmest til at overse i dag. Og “de rige” har smuthuller til højre og venstre, og pludselig betaler man slet ikke skat. Ha ha ha ha. Det er de lavtlønnede og dem alene der betaler gildet. Det er synd.

Der er jo heller ikke noget flabet i, at jeg blev tvunget til at sælge mine medarbejderaktier, i forb. med salg af virksomheden, og i det skattemæssige regnestykke var jeg den der fik den mindste bid af kagen. Man kunne ellers godt tro at smertegrænsen lå ved omkring 50%, men den kan vi sagtens presse mere, helt uden konsekvenser. Og vi skulle jo nødig honorere hårdt arbejde.

Sidst men ikke mindst, skal vi alle køres i udryddelseslejre og landet sælges til højestbydende.

Jeg stemmer “nej”, d. 8. februar.