Harmonisk sommer-glæde og kærlighedslykke
af Valdemar Kølle
Smilet vil forstumme når han opdager at man ikke må lave pølle-møg i sine bukser som voksen.
Grin nu. Du vil syde af vrede senere.

eller Vor ven Valde er glad for at være sur!

Det er forår, fuglene pipper, kvidrer og gør sig til og solen titter frem af og til. De grimme piger er ved at blive kørt væk og de lækre er så småt ved at gøre deres entre i gadebilledet. Helt friske er de, lige snuppet ud fra den lade hvor de har overvintret i en form for helse-tank, mens de dagligt er blevet pudset og plejet af dygtige videnskabs mænd/damer, eller hvem det nu er der får dem til at se ud som de gør. Lækre er de i hvert fald. Pigerne altså, ikke videnskabstarutterne.

Der er altså forår i luften. Det vil for mange mennesker lede tankerne hen på nært forestående sommerkjoler, gerne kombineret med damecykler, grillfest, og generel dasen i solen. Der er optimisme og amoriner at spore, ingen tvivl om det. Det er glædens og kærlighedens og liderlighedes årstid, der er på vej. De gode stærke følelsers tid. ”Mums” tænker du. ”Fy føj” og ”Na Harj” siger jeg. Kærlighed og den slags har vi ikke brug for, det er ikke her vi skal søge rusen og blodets susen, næh nej ! Det er i vreden, forargelsen, ærgelsen, hadet. Se det er følelser der batter. Er det ikke hr. T. Nørretranders, der har skrevet bogen ‘Mærk Vreden’ ? Hvis ikke, så burde han.

JEG ER SUR SUR SUR! POLEN SKAL FÅ SKAL DE! IIIIIIHHHH, JEG FØLER VREDE. SUR VREDE! OG ARRIGSKAB! DET ER HELT SÅ JEG DIRRER!
Så vredt kan det faktisk gøres!

Vreden er den stærkeste følelse. ”Er det sådan en slags orgastisk følelse?” spørger Kloge Åge nede bagved. ”NEIN!” Orgasmen er luft ved siden af vreden. Hvor mange gange har man ikke befundet sig i situationen, at det der for et øjeblik siden var fantastisk sveddryppende elskov, hårdtpumpet lovemaking og hed sex, pludselig er blevet helt nederen og en lille smule kejtet, når pigebarnet sidder der med perlemorsjuice på sine attributter og prøver indædt at lade være med at se bøvet ud. Den fantastiske følelse du havde for 2 sekunder siden er nu vendt til træthed, væmmelse og lysten til en cheeseburger.

Sådan er det ikke med vreden. Den bliver hos dig. Den bliver stærkere jo mere næring du giver den. Det er en stærk følelse.
Det er en berusende følelse. Nu er du der ! Du mærker hadet. Du giver efter for vreden.
Du tænker KUN på at dræbe.
Havde det blot ikke været for politiet.

God sommer.