Vreden, Gudinde! Besyng…
af Morten Møller
Og danse gjorde staklen.
Dans, skøge. Dans.

I antikkens grækenland talte man om de to begreber Hybris og Nemesis, ja ikke således at forstå at al samtale i de helenistiske bystater omhandlede Hybris og Nemesis. Man har givetvis også talt om matematik, homoerotisk porno, filosofi og alle de andre ting som antikkens grækere holdt så umådeligt af (og som ville have gjort dem til socialt udstødte på nutidens færøerne). Men de opfandt altså de to begreber hybris og nemesis.

Se, antikkens grækere troede nemlig stædigt på, at når en eller anden hallunk havde stræbt for højt og forsøgt at sætte sig i gudernes sted, begik de hybris derved, og som følge af denne hybris straffedes disse tåber af guderne og denne straf kaldtes nemesis.

De græske guder var iøvrigt meget iderige når det gjaldt om at finde på en rimelig straf. Således blev en herre ved navn Prometeus lænket til en klippe hvor en ørn hver dag hakkede hans lever ud og åd den. Om natten voksede leveren ud igen og næste morgen kom ørnen tilbage – hvad den stakkels ørn havde gjort siden den skulle spise rå lever hver dag melder historien ikke noget om, men slemt må det have været. Et andet sagn beretter om en konge og hans dronning, der som straf hver uge måtte udfylde samtlige ansøgninger og give møde for samtlige udvalg i forbindelse med en kommunal tilladelse til opførelsen af et redskabsskur nær en matrikelgrænse og nabo til både en fredet ejendom og et fuglereservat, bare for hver mandag at modtage en skrivelse om at deres ansøgning desværre som følge af en procedurefejl var blevet borte og at processen måtte begynde forfra og senest afsluttes søndag middag. Homér fortæller i den forbindelse at denne historie holdt modet oppe hos Prometeus, der, med ørnen lystigt hakkende, udbrød: ”Åårrh hvad! Godt det ikke er mig”

Her er musklerne vist iført dejlig olie.
Musklning var også et yndet felt.

Nu var disse Helenerne jo ikke nødvendigvis som De og jeg. Antikkens grækere var tilsyneladende alle til hobe fløjtende homoseksuelle – og vist også lidt skøre, hvis man skal tro datidens skrifter. De førte eksempelvis krig ved at gemme sig i skulpturer og havde også andre mildest talt excentriske påfund: Linear B, Stoisisme, kanelerede søjler, listen forekommer uendelig. ”Men hvorfor nævne denne antikke galimatias?” fornemmer jeg læseren spørger sig selv mens han kigger forundret på skærmen og de familiemedlemmer som han læser op for. Tillad mig at forklare. Disse fordums psykiske tilfælde har måske haft fat i noget med al deres udenlandske gudevrøvl. Thi jeg har sat mig i gudernes sted og de har som reglerne byder kvitteret ved at straffe mig!

Jeg har, som vel de fleste normale mennesker med sund sans for det videnskabelige, ofte leget med tanken om at skabe liv. Dels fordi det kunne besvare mange interessante spørgsmål, dels fordi jeg således kunne skabe en hær af lydige slaver, og naturligvis fordi det som man siger: Kunne være ”Monster flækkeren og Herre optursagtigt” og nej, jeg kender ikke bemeldte Man personligt, men hun siger åbenbart ”så meget”.

Mine forsøg på at skabe liv er dog oftest grundstødt på det faktum at det, involverer nattelig roden rundt med lig på kirkegårde, bizarre vodoo-ritualer, letsindig omgang med højspænding, og andre af den slags ugrundtvianske aktiviteter. Imidlertid tog sagen en interessant drejning, da min hustru afslørede, at hun også gik med tanker om at skabe liv. Hun viste sig at være overordentlig interesseret i projektet og var endog i besiddelse af megen nyttig faglig viden på området. Min hustru havde til min udelte begejstring, en, ifølge hende både virksom og fornøjelig metode til at opnå vor fælles plan. Sig så ikke kære læser at en proper hustru ikke er en pryd og velsignelse for ethvert hjem.

I første omgang var projektet overordentlig succesfyldt og frembragte et levende væsen. ”Projekt slavehær” – ja, min hustru anvender navnet Ida – De ved kvinder og deres sære uvidenskabelige, men ganske charmerende egenart – tegnede således lyst og lykkeligt. Fase 1 (eller Ida) har imidlertid – stik imod beregning –udviklet en personlighed. Og det var derfor det nyligen slog mig at helenerne – deres ringe åndelige habitus til trods – måske ikke har ramt helt galt med hele Hybris/Nemesis-teorien. Fase 1 nægter purer at iføre sig den uniform der lægges frem til hende og er begyndt at afkræve tjensteydelser. Væsenet forlanger eksempelvis et urimeligt antal fælles afsyngelser af sange der synes fuldstændig berøvet fædrelandskærlighed, fornuft eller andre sunde principper. Disse viser er befolket af piberygende andefugle, musicerende kæledyr og – nu beder jeg Dem – NISSER!

Det var da jeg forleden aften fangede en refleksion i vinduesglasset. En refleksion af mig selv stående – i egen stue! – iført aldeles uklædelige og umandige tylsalfevinger, altimens min lille slaveenhed højt kommanderede mig til at danse hurtigere, at jeg pludselig indså at min lille forsøg indenfor gudeområdet måske havde medført…….en passende straf.

P.S. Guderne – i skikkelse af min kones læge – har meddelt, at nemesis version 2.01 vil ramme min husstand omkring den 29. April. Jeg håber minsandten det bliver noget med ørne denne gang!